Fredag 26. September

DEN STORE MAND MED DEN STORE LYD
En big band blues sound der virkelig flytter både det ene og det andet.
Otis Grand er på vej, og det bliver med garanti en af årets helt store musikalske oplevelser. I et kvart århundrede har han trofast fulgt sit kald, nemlig at sprede budskabet om “the blues”, og det med både stor og fortjent succes. Listen over priser og nomineringer er næsten lige så imponerende som den indfølte musikalitet der kommer til udtryk på udgivelser som “He Knows The Blues” og
“ Nothing Else Matters”. Begge to cd’er hvis titler siger det hele. Otis Grand har bibeholdt sin kærlighed til den originale bluesmusik, uden at han af den grund virker den mindste smule gammeldags. Og når han og bandet sætter kog under kedlerne, enten i en dyb sjæler, eller en up-tempo, mere hårdtslående sag, kan ingen blues-elsker forblive uberørt. Det er her, bluesmusikken får sjæl.

Otis Grand: guitar/vokal, Jimmy Thomas: vokal, Pascal Delmas: trommer, Stewart Pannaman: bas,
Danny McCormack: keyboards, Barry Martin: tenorsax, Mike Peake: trompet.

 

Ama'r Bio kl. 21:00. Entré 150,-
SUPPORT: MIKE ANDERSEN BAND

 

  « Tilbage