Cal Batchelor - DK

Klik her for generel info om Copenhagen Blues Festival 2005
Klik her for festival program og koncert-information
Klik her for info om festival scenerne
Amerikanske Blueslegender
Cal Batchelor Trio
Mojo kl. 20:00
Entré 50,-
Mojo og Copenhagen Blues Festival er glade for at kunne præsentere den canadiske guitar-legende Cal Batchelor på sit første besøg i Danmark. Med base i London i '70'er og '80'erne spillede han i flere år med bandet Quiver over hele Europa, og var i perioden også sideman for Long John Baldry (som desværre døde denne sommer), Ronnie Lane fra Small Faces, Kevin Ayres fra Soft Machine m.fl. Medvirkede desuden som studiemusiker på en stribe pladeindspilninger sammen med folk som Eric Clapton, Henry McCulloch, Pete Townsend og flere andre af denne æras store navne.
I midt-80'erne returnerede han til sit hjemland Canada, hvor han 1991 startede band i eget navn. Bandet har udgivet 2 cd'er, "Now Playing", i -98 nomineret Blues Album of the Year / Pacific Music Industry Awards, og senest "Roadworthy", begge med højenergisk blues-rock, der lover en hed, svedig aften på Mojo Blues Bar.
Cal Batchelor-vokal/guitar, Jim Bermingham-bas, Steve Knelson-trommer
www.calbatchelor.com

Opvarmning:
David Kampmann
Efter at have spillet rock i mange år i bl.a. Baal, har guitaristen David Kampmann ladet sin kærlighed til de mest oprindelige bluesgenrer komme til udtryk i et repertoire bestående af en række klassiske bluessange fra 20'erne og 30'erne. David Kampmanns versioner er præget af hans forkærlighed for resonator-guitarer og deres store klangmuligheder, ikke mindst sammen med bottleneck sliden.




Denne artikel kommer fra Copenhagen Blues Festival
http://www.copenhagenbluesfestival.dk/