Info - DK

VELKOMMEN
TIL COPENHAGEN BLUES FESTIVAL 2006

Program

Tak til vore sponsorer The Fabulous Thunderbirds

Fra d. 20. - 23. sept. kan der på dette års festival opleves mere end 60 koncerter på scener over hele København, og med vores bedste festivalprogram til dato.

Corey Harris

Der er flere nyskabelser på årets festival, bl.a. har vi sat særligt fokus på den akustiske scene, og vi har søsat et helt nyt projekt med masser af blues i dagtimerne alle 4 festival-dage.

Sherman Robertson

Vi er stolte over dette års spændende internationale line-up:
The Fabulous Thunderbirds, som vi i årevis har søgt at få til byen, Corey Harris, en af USA's bedste roots musikere - af mange kendt fra Scorseses blues film fra 2003, Sherman Robertson, et guitar-es og en sand energi-eksplosion på scenen, Paul Lamb og Gary Primich, begge blandt de største mestre på mundharpen.

Vore nordiske naboer er repræsenteret med den nye norske super-duo Tommy Kristiansen & Eirik Bergene, dansk-norske Cajun du Nord, og svenske Knockout Greg, Steve Grahn & Mattias Malm og Bottleneck John.

SP Just Frost

Blandt de danske navne er:
Mike Andersen Band i dobbelt-show med T-Birds, SP Just Frost, Thorbjørn Risager, Cross, Schack & Ostermann, Organizers, Øernes Blues Band, og snesevis af både 'gamle' velkendte og 'nye' talentfulde bands og solister.

Kyla Brox

Vi er især glade for at præsentere flere kvindelige blueskunstnere end hidtil, bl.a. Ladies Sing the Blues og Mama's Blues Joint, fra England det unge talent Kyla Brox, og fra USA Rose Hudson til en gang gedigen blues-soul-gospel med Kenn Lending og Henning Verner.

Festivalens årlige pris, ’Årets Danske Blues Navn’ overrækkes ved åbningskoncerten på Amager Bio, hvor vi også kan præsentere den nye CD i festivalens CD-serie 'The Copenhagen Blues Sessions'.

Vi holder fast ved traditionen at have en Blues Jam et eller andet sted på festivalen. Denne gang en Midnight Roots Jam i Husets Café lørdag aften, når de fleste andre festival-koncerter er slut.

Festivalbestyrelsen takker alle, som bidrager til at gøre denne festival mulig.
Tak til sponsorer og samarbejdspartnere, til de mange scener rundt om i byen,
og til medlemmer, medarbejdere og frivillige.

God fornøjelse!
Arne Jægergård
Formand





Denne artikel kommer fra Copenhagen Blues Festival
http://www.copenhagenbluesfestival.dk/