Opsatser DK Fredag

Nisse Thorbjørn - Rasmus Dissing - HP Lange [DK]
Sølund - fredag d. 30/9 kl. 16 - Entré 100 kr.

Denne eftermiddag på Sølund på Nørrebro bliver en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.
De to bluesmusikere H.P. Lange og Nisse Thorbjørn, som kommer med hver sin vinkel på genren,
har allieret sig med Rasmus Dissing, som med sit pianospil og sin sang nok skal give oplevelsens
en yderligere dimension.
Rasmus Dissing, sanger, sangskriver og pianist, er vokset op i et meget musikalsk miljø, og har
sunget og spillet siden han var en lille. Han har turnéret i 24 år med orkesteret “Dissing, Dissing,
Las og Dissing”, og har udgivet 6 albums med sin far, Povl Dissing, og 4 albums med sit eget band
“Dissing og Las”, senest den anmelderroste og prisvindende “Min mormors gebis”. I dag spiller han
mellem 70 og 100 koncerter årligt i flere sammenhænge, både som fortolker af Bob Dylans værker
og med eget materiale.
H.P. Lange, stor fortolker af den akustiske bluestradition, og Nisse Thorbjørn, som gør det mere i
Chicago blues og storby soul, er begge beskrevet flere andre steder i programmet.


Rasmus Dissing - vokal/piano / H.P. Lange - vokal/guitar / Nisse Thorbjørn - vokal/guitar/mundharpe


www.hplange.dk   www.nissethorbjoern.dk  
Thorbjørn Risager & the Black Tornado [DK]
Mojo - fredag d. 30/9 kl. 19 - åbner kl. 18 - Entré 150 kr. - Forsalg: mojo@mojo

Bandet er i de seneste år blevet en af dansk musikeksports succeshistorier. De spiller omkring 100 koncerter om året, heraf over 60 i udlandet, og bandet har efterhånden spillet i 20 lande, bl.a. i Canada og i Indien, hvor de fik stor succes på en festival med selveste Buddy Guy som headliner.
Bandet har skabt deres egen, unikke miks af genrer - rock, soul, blues, r&b, funk etc. - kaldt 'The Risager Sound' af flere medier. Og så er der jo Thorbjørns ”larger than life voice”… (BluesWax).
Risager har en stribe roste albums på samvittigheden, og de to seneste studie CD’er, ”Dust & Scratches” og "Too Many Roads" har begge vundet prisen Årets Danske Bluesudgivelse - DMA Blues. ”Too Many Roads” -fra foråret 2014 - blev et internationalt gennembrud på et andet niveau end tidligere. Musikpressen bedømte albummet som bandets bedste hidtil, med stærke kompositioner, en god produktion, og et hold musikere, mere sammenspillede end nogensinde. CD’en fik den tyske "Preis der Deutschen Schallplattenkritik" og blev valgt som en årets bedste af det engelske ”The Blues Magazine”, ved siden af stjerner som Robert Cray, Walter Trout og Joe Bonamassa.
Sidste år kom en live DVD og CD, deres 2. udgivelse på Ruf Records, i selskabets berømte serie, ”Songs From the Road”. Indspilningen foregik på den legendariske rockklub Harmonie i Bonn.
Citat fra den engelske præsentation: ”More great things can be expected of them in the future - but until then, we have this brilliant document of a band that is quietly revolutionizing the way we look at the blues”.
Der kan ventes et nyt studiealbum omkring nytår, og i mellemtiden rykker bandet derudaf med klub- og festival koncerter i et omfang, sjældent set for en dansk gruppe.



Thorbjørn Risager - vokal/guitar / Peter Skjerning - guitar / Emil Balsgaard - keyb./ Kasper Wagner - sax / Peter Kehl - trompet / Søren Bøjgaard - bas / Martin Seidelin - trommer


www.risager.info  
Blues Dance med Hans Knudsen / Ronni Boysen [DK]
Prismen - fredag d. 26/9 kl. 19:00 - Entré 60 kr.- Forsalg: Billetto.dk

Succesen fra sidste år gentages - denne aften er Bluesdancing CPH´s tilbud til de danseglade
og til det lyttende publikum, som ønsker en særlig oplevelse. Kom og fornem synergien mellem
livemusik og bluesdanserne eller prøv selv at være med, vi skal nok hjælpe dig i gang.


Program:
17.30 Mini workshop, alle niveau af dansere, blot du har prøvet blues dans før
19.00 Intro undervisning for nye dansere
20.00 Dansekoncert
22.00 DJ og mere dans

Pris:
Kr. 60,- for introundervisning og dansekoncert.
Kr. 135,- for miniworkshop, introundervisning og dansekoncert.


Dansen bringer folk sammen, spreder glæde, og videnskaben siger endda, at det skaber empati
og bryder grænser ned. Så det er godt for sjælen, men også for kroppen. Dans styrker musklerne,
giver bedre holdning, og selv en dårlig ryg får det bedre af at danse! Så der er ingen undskyldning
- det er sjovt, og det er sundt at danse!

So, turn the lights down low - en god aften med intim stemning og god Blues venter forude.
Musikken leveres af Hans Knudsen, piano og vokal, og Ronni Boysen, guitar.


www.bluesdancingcph.dk  
DAMON FOWLER [US] and THE BLUES OVERDRIVE [DK]
Bartof Station - fredag d. 30/9 kl. 20 - Entré 200 kr. - Forsalg: Billetto.dk

Damon Fowler, fra Floridas Golf kyst, er sangskriver, sanger, guitarist - og en
mester på lap Steel-guitar. Han spiller et bluesbaseret og sumpet miks af Bayou
R&B, country, rockabilly og ”sacred steel”.
Det er fristende at kalde Fowler en typisk ’bluesman’, men han integrerer både
Country og Texas stil i sin vokal, sit guitarspil og sinsangskrivning.
Hans guitar spil er blevet sammenlignet med Johnny Winter og Jeff Beck,
og hans slide guitar med Duane Allman. ”He can play fiery guitar runs with
the best of them, but it's his lyrical work on lap steel and Dobro that makes
him stand out among the legions of guitar heroes”.
Hans sjette. album, det tredie for Blind Pig Records, ”Sound of Home”, viser
en musiker og en power trio med en tæt, klar og fuldtonet lyd med Fowler's
guitarlinjer som det bærende element, brænder bandet skarpt igennem
”som en Texas vind over en Louisiana swamp”.
Det høres tydeligt på numre som "Thought I Had It All," den melodiske country
shuffle, "Where I Belong," det traditionelle "I Shall Not Be Moved" og et par
skarpe covers af Elvis Costello's "Alison" og Johnny Winter's "TV Mama".
Albummet er produceret af Tab Benoit og indspillet hos Whiskey Bayou
Studios i Houma, Louisiana.
Ved siden af sin solokarriere bruger Fowler tiden på at turnére med Butch
Trucks fra Allman Brothers Band, og Freight Train, og ikke mindst med ‘the
Southern roots rock group’ Southern Hospitality med guitaristen JP Soars og
pianisten Victor Wainwright. Southern Hospitality, eller kort og godt, SoHo,
blev hurtigt et stærkt trækplaster på den nationale scene efter deres første
indspilning, ”Easy Livin” på Blind Pig.
I årenes løb har Fowler spillet med bl. a. Delbert McClinton, Chris Duarte,
Buddy Guy, Johnny og Edgar Winter, Jeff Beck, Robin Trower, Gregg Allman,
Junior Brown, Rick Derringer, Little Feat og Jimmie Vaughan, så her er tale
om en musiker fra første division, og det er derfor med stor forventning og
fornøjelse, at festivalen kan introducere Damon Fowler til det danske publikum.


Damon Fowler - vokal/guitar / Chuck Riley - bas / James McKnight - trommer


www.damonfowler.com  




The Blues Overdrive spiller musik der får fortid til at lyde af fremtid og viser
hvordan bluesmusik kan spilles i en spændende moderne form. Der blandes stilsikkert
elementer fra klassisk Chicago blues til tranceagtige og hypnotiserende delta grooves
på en ny måde men stadig uden at komme for langt væk fra kilden.
Bandets debutalbum fra 2012 lagde grunden til et internationalt gennembrud, og i 2013
fik bandet en stor tysk pris som 'Årets Debut Album'. Bandets seneste album, “Clinch!”
blev for nyligt kåret af European Blues Awards til 'Album of the Year' ved London Blues
Fest. Det er første gang, et skandinavisk band fået denne prestigefulde pris.
Den amerikanske blues-sværvægter Duke Robillard medvirker som gæst på CD’en.
CD’en har siden fået radio-airplay over det meste af verden, har været 'ugens
album' både i britisk og australsk radio, og fået et væld af gode anmeldelser. Bl.a. 5
stjerner i Europas førende bluesmagasin Bluesnews:
“Der er kort og godt en originalitet og et melodisk drev i dette band som det er let at
blive besat af“.
Også live boltrer bandet sig hjemmevandt i ind og udland og er jævnligt på turné i
Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen og England. På scenen udviser bandet
et højt internationalt niveau med guitaristerne Andreas Andersen og Martin Olsens
nærmest telepatiske sammenspil, som nok skal få Bartof Station op at koge denne
aften, inden Damon Fowler går på.


Martin Olsen - vokal/ guitar


www.bluesoverdrive.dk  
Delta Blues Band feat. Miriam Mandipira[DK/ZW]
Karma Kajen - Kayak Bar - fredag d. 30/9 kl. 20 - Entré 170 kr. - Forsalg: Billetto.dk

Delta Blues Band har siden deres "Checkin' In" CD i 2009 haft et frugtbart samarbejde med Miriam Mandipira.
De har spillet koncerter i hele Skandinavien, bl a. med stor succes på Jonstrup Jazzfestival og på Malmø Bluesfestival.
Samarbejdet med Delta Blues Band medførte at hun også var med på Delta´s nye CD, "Stonewashed".

Malmö festivalen skrev: "Här kan vi verkligen tala om världklass! Blues och soul i sin absolut bästa framtoning.
Miriam som höll publiken i ett andlöst grepp på Palladiumteatern i nov. 2012 och med hjälp av den danska bluesgurun,
Troels Jensen, som leder bandet".
Miriam Mandipira er fra Zimbabwe og begyndte at synge i en meget ung alder med forbilleder som Ella Fitzgerald,
Shirley Brown, Bessie Smith og Aretha Franklin. I 1996 blev hun frontfigur i bandet Luck Street Blues, som hun spillede
med indtil hun flyttede til Sydafrika i 2005, hvor hun bl.a. spillede med et af landets førende bluesbands, Strange Brew,
hvor hun blev kaldt det sydlige Afrikas ’Queen of the blues’.

I 2007 flyttede hun til Danmark, og hendes talent og store alsidighed, fra ren blues til soul, gospel og jazz, har allerede
skabt hende en karriere her i landet, som kun ser ud til at vokse og vokse.


Miriam Mandipira - vokal / Troels Jensen - vokal/gutar/piano / Lars Ringgård - mundharpe / Thomas Puggaard Müller - guitar / Knut Henriksen - bas / Asmus Jensen - trommer


www.mandipira.dk  
Steve Gadd Band [US]
Amager Bio - fredag d. 30/9 kl. 21 - Entré 350 kr. - Forsalg: Ticketmaster.dk

Han har spillet med alle fra Paul McCartney og Eric Clapton over Simon & Garfunkel til Chick Corea og Al Jarreau.
Navnet er Steve Gadd, og han er en af verdens mest eftertragtede session trommeslagere. Han kan se tilbage på en meget lang og glorværdig musikerkarriere, der strækker sig tilbage til 50'erne, hvor den blot 11-årige talentspire startede i jazz’en og spillede med selveste Dizzy Gillespie.
Steve Gadd er uddannet ved musikkonservatoriet i hjembyen New York, hvor han allerede tidligt spillede i koncert- og strygerorkestre, og efter en tur i militæret begyndte han i 1971 at arbejde som studiemusiker.
Man kan for eks. høre Gadd’s superbe groove på ikoniske 70'er-indspilninger med bl.a. Carly Simon, Aretha Franklin, Stanley Clarke, Rickie Lee Jones, og ikke mindst Eric Clapton, Chick Corea og Paul Simon, som hyrede Steve Gadd til sit afrikansk inspirerede band, som han turnerede tæt med i 80'erne.
Han spillede også i 80'erne med det funk/jazz/soul/blues funderede New Yorker studieband, The Stuff, bl.a. sammen med Richard Tee, Cornell Dupree og Eric Gale. Selv inkarnerede hardcore bluesfans må overgive sig.
. I dag spiller han fortsat med Simon, men er også fast turnémusiker for Eric Clapton, James Taylor og Kate Bush. Det vil ikke være for meget at sige, at ingen trommeslager har haft større indflydelse på moderne jazz og populærmusik.


Steve Gadd - trommer / Kevin Hays - keyboards / Jimmy Johnson - bas / Michael Landau - guitar / Walt Fowler - flygelhorn/trompet


www.drstevegadd.com  
Ole Frimer Band [DK]
Karens Minde Kulturhus - fredag d. 30/9 kl. 20:30 - Entré 70 kr. - Forsalg: Billetto.dk

Sangeren og guitaristen Ole Frimer er med sin unikke ”flesh to string” teknik blevet prisbelønnet både nationalt og internationalt. I 2011 modtog han Bank Nordiks Ærespris for sit mangeårige virke på de danske og udenlandske musikscener. Med en fortid i legendariske Blue Junction og et tæt samarbejde med Peter Thorup, turnérer Ole Frimer nu med eget band i selskab med en håndfuld topklasse musikere: Bandet har med stor succes lanceret en ny progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion. Dansksprogede tekster vinder mere og mere indpas i koncert repertoiret, men der gives stadig god plads til bluestraditionerne.
Orkesteret er i dag et af de travleste i landet, når det gælder det blå univers, med koncerter på Skanderborg festivalen, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Nibe festivalen, Copenhagen Blues Festival, Eutin festivalen m. fl.


Ole Frimer - vokal/guitar / Palle Hjorth - keyb./ Jesper Byllling - bas / Claus Daugaard - trommer


www.olefrimer.dk  
Rattlers [DK]
Bartof Café - fredag d. 30/9 kl. 21 - Entré 100 kr. - Forsalg: Ticketmaster.dk

Rattlers startede i 90'erne som et rendyrket bluesband med mange koncerter
og support for store navne, bl.a. Walter Trout.
Siden er stilen ændret, og i dag er Rattlers gået mere i rock'n'roll og leverer
numre af ZZ Top, Hendrix, Billy Idol og Led Zeppelin og med fuldt tryk på
kedlen. Det gedigne power-blues-band glæder sig til at præsentere deres
nye numre til endnu en svedig Copenhagen Blues Festival aften.


Lars ’Gonaden’ Christensen - vokal/harpe / Henrik Rasmussen - guitar / Rene Skafte - bas / Lars-Peter Wallfält - trommer


www.rattlers.dk  
Mojo Makers [DK]
Café Blågårds Apotek- fredag d. 30/9 kl. 21 - Entré 20 kr.

The Mojo Makers graver dybt ned i bluesmusikkens muld og giver den en indsprøjtning af gospel og R'n'B.
Resultatet er forrygende elektrisk bluesrock leveret med både inderlighed og et swingende groove.

Ved hver ny udgivelse udforsker gruppen bluesmusikkens farver, nuancer og muligheder.
På deres første plade ”Wait til the morning”, blandede de blues med rock fra halvfjerdserne.

På deres seneste udspil ”Devils Hands” blander gruppen blues med gospel og soul.
CD’en blev kåret som 'Album of the Year' i det britiske Blues og Soul Magazine'.

Begge plader nomineret til Danish Music Award.


Kasper Osman - vokal/guitar / Kristian Hoffmann - guitar / Kristian Bast - bas / Morten Hæsum - trommer


www.mojomakers.dk  
Tonight I'm Yours [UK/DK]
Charlie Scott's - fredag d. 27/9 kl. 22 - Fri entré

”Tonight I´m Yours" er et nyt projekt med et Rod Stewart tribute show, bygget op om bandets
kærlighed til og respekt for en af de største stemmer i rockens og poppens historie.
Spilleglæden spreder sig til publikum og sikrer en storsvedende "syng med oplevelse" og et
fyldt dansegulv. I front står Martie Peters, som er blevet kaldt "den næstbedste efter originalen".
Han leverer en perfomance og vokalpræstation, som kun Rod Steward selv kan konkurrere med.
Med sig har han et velspillende backing band med mere end 100 års erfaring indenfor rock'n'roll.
Bandet er i oktober på tour i Danmark og Europa.


Martin Peters - vokal / Ulrik Mürer - guitar / Erik Pape - keyb. / Mikkel Larsen - bas / Klaus Mygind - trommer


Samantha Antoinette Trio [UK/DK]
Galathea Kroen - fredag d. 30/9 kl. 21:30 Fri entré

Samantha Antoinette har sunget gospel, blues soul og pop siden barnsben.
Hendes smukke, varme og kraftfulde stemme har sammen med charmerende udtryk og stor karisma taget hende verden rundt bl.a. med bands som Depeche Mode, Erasure og Jamiroquai.
Hun har ligeledes været en del af The London Community Gospel Choir i 21 år og har her sunget sammen med kunstnere som Mariah Carey, Lionel Richie, Blur, Joe Cocker, James Brown, Mel B, Manu Dibango, George Michael, Freddie Mercury, Paul McCartney, Michael Bolton, Sir Andew Lloyd Webber, Elton John & Tim Rice, Westlife, Tina Turner, Puff Daddy, Faith Evans, Gloria Gaynor og mange andre.
Samantha har medvirket i en række musicals og operaer, og hun kom for første gang i København som gæstesanger i Operaen i forbindelse med Det Kongelige Teaters opsætning af ”Porgy and Bess” i 2014. Siden da har hun besøgt Danmark flere gange i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival, Maribo Jazz Festival og Århus International Jazz Festival og optrådt som solist med lokale bands og kunstnere som Jazz Five, Hans Knudsen, Tuesday Night Brass Band og Christian Bundgaard.


Samantha Antoinette - vokal / Johan Bylling Lang - sax / Christian Bundgaard - piano


www.samantha-antoinette.com  
Jake Green Band [DK]
Mojo - fredag d. 30/9 kl. 22 - Entré 70 kr. - Forsalg: mojo@mojo

Jake Green Band is not your average blues band.
Med usædvanligt garvede musikere, samt en ekstraordinær stærk vokal, har bandet den
tekniske formåen til at strække sig uden for grænserne af konventionerne. Lyden af denne
power trio er et kunstfærdigt mix af blues og rock, med tunge shuffles og hjerteskærende slow
blues der giver genlyd i både krop og sjæl. Medlemmerne i bandet spænder over 30 år i alder
og professionel erfaring i musik industrien.
Sanger og guitarist Jakob Green har spillet med mere eller mindre alle på den danske blues
scene, ikke mindst som vært på den legendariske torsdags blues jam på Mojo blues bar i
København, siden 2006. Jakob har også svinget sin grønne signatur Gibson guitar på
udenlandske scener i Austin, New York, London, Thailand og Spanien til megen ros.


Jake Green - vokal/guitar / Jens Simonsen - bas / Hans Rosenberg - trommer


www.jakegreen.dk  

Kl. 02.00 Natdisco
Piekartz/Blicher/Hemmer/Kirk [DK/NL]
La Fontaine - fredag d. 30/9 kl. 22 - Entré 80 kr.

I 2014 udkom der et album i Holland, der på rekordtid blev den mest sælgende jazz-udgivelse
i Holland det år. Det skyldtes især den fantastiske gæsteoptræden på albummet af den unge
sanger og pianist Daniel von Piekartz.
Hans eminente klaverspil og tidløse vokal sender tankerne i retning af både Ray Charles,
Etta James, Nat King Cole og James Brown. Her i byen var Michael Blicher, Dan Hemmer
og Snorre Kirk på udkig efter en sanger til bandet “The Copenhagen Soul Trio", og da de
tilfældigt mødte det unge stortalent fra Amsterdam, var der gensidig musikalsk forståelse
og kærlighed fra første tone, og samarbejdet var en realitet.
Med en klassisk lyd der bevæger sig i grænselandet mellem soul, jazz og gospel, og med
artister som Ray Charles, Sam Cooke, Al Green og Alvin Robinson som inspirationskilder,
har bandet spillet for udsolgte huse i København og høstet mange roser for deres spilleglæde
og energi.
I 2017 tager bandet på landevejen med en turné i både ind- og udland, inden de går i studiet
for at indspille deres debut-album.


Daniel von Piekartz - vokal/piano / Michael Blicher - sax /Dan Hemmer - Hammond orgel / Snorre Kirk - trommer






Denne artikel kommer fra Copenhagen Blues Festival
http://www.copenhagenbluesfestival.dk/