Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Klik her for generel info om Copenhagen Blues Festival 2005
Klik her for festival program og koncert-information
Klik her for info om festival scenerne
Amerikanske Blueslegender
Dobbelt-koncert med
Kenn Lending Blues Band feat. Lillian Boutté &
Mezzy Slide & the Crew feat. Ben Besiakow og Jacob Dinesen
Mojo kl. 20:00 (åbner kl. 19) !
Entré 120,-
Lillian Boutté repræsenterer alt det bedste af afroamerikansk musikkultur i et utroligt spekter af jazz, blues, soul, og ikke mindst gospel. Hun er fra New Orleans, og selv om hun har boet i Europa i mange år, er hun stadig en music darling derhjemme, hvor hun er alment anerkendt for sit brede talent for både sang, dans og skuespil. Hun har også talent for at organisere store musik-events, og tilbage i 1986 blev hun udnævnt til "New Orleans Musical Ambassador", en ærefuld titel, som kun een person, Louis Armstrong, havde fået før hende. Hun har lavet utallige plader og spillet med utallige kolleger, bl.a. James Booker, Henry Butler, Denny Barker, Neville Brothers, Allen Toussaint og Dr. John, med hvem hun lavede de meget roste cd'er 'The Jazz Book' i 1993 og 'But...Beautiful' i 1995. Kritikere har sammenlignet hende med Bessie Smith, Aretha Franklin og Mahalia Jackson.

Hendes eget band hedder 'Music Friends' - de er ikke med denne aften - men det er nogle af hendes andre 'music friends', Kenn Lending Blues Band. Kenn og Lillian har i 12-13 år jævnligt arbejdet sammen, lige fra club-gigs til kirke-koncerter, til store, fjernsyns-transmitterede gospel-galla-shows og cd-udgivelser.

Kenn Lending Blues Band hører til blandt de få europæiske bands, der har erfaringen, evnen, og måske især indstillingen, til at backe de amerikanske stjerner, så de føler det, som var de hjemme. Kenn kan i år fejre 25 års jubilæum i spidsen for sit blues band, og selv om der er sket en del udskiftninger i tidens løb, er bandets samlede erfaring og rutine ikke til at komme udenom. Det skyldes uden tvivl Kenns holdning til blues som mere end bare en stil. Han opfatter blues som grundsubstansen i al sort amerikansk musik, og bandet favner da også alle de sorte stilarter, fra den dybe Mississippi Blues til moderne funky og soul'et Urban Blues.

Copenhagen Blues Festival ønsker tillykke til Kenn og drengene med jubilæet, og også tillykke til publikum, der denne lørdag på Mojo får mulighed for at høre en af tidens helt store afroamerikanske sangstjerner.
Kenn Lending-vokal/guitar, Dan Hemmer-Hammond orgel & Moog, Svenni Svafnisson-bas, Carsten Milner-trommer
www.lending.dk www.jazzmarket.de

Mezzy Slide & the Crew
feat. Ben Besiakov & Jacob Dinesen

Født og opvokset i Togo i Afrika begyndte Alain tidligt at spille musik, og via skole og seminarium opstod de musikalske muligheder, der senere skulle føre ham ud på mange og lange rejser, der til sidst endte i København, hvor han netop har afsluttet sin uddannelse på Rytmekons. Influeret af jazz, world og blues, men mest af alt af sin afrikanske kulturbaggrund, er Alain Dodji Apaloo en alsidig og inspireret guitarist, bassist og sanger, som har både teori og teknik iorden, og altid er på vej mod nye udfordringer. Der er hele 2 cd-projekter på vej, en world-jazz cd med Blessings, og en blues-cd med Mezzy Slide.
For et par år siden spillede han på festivalen med sit OD, i år både med Alain Apaloo Band på Blågårds og med Mezzy Slide & The Crew på Mojo, denne sidste aften i årets bluesfestival udvidet med piano-ekvilibristen Ben Besiakov og et af de store unge jazz-talenter, saxofonisten Jacob Dinesen.
Alain Apaloo-guitar/vokal, Morten Ankerfeldt-bas, Zoltan Csorsz-trommer
www.dodji.dk www.koncerterpaaholmen.dk
  

(755 antal ord i denne tekst) (12121 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.