Dansk Engelsk

Startside 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

Festival 2017

Mojo: Blues Fest Jam

Blues Prisen 2017
Mojo: Årets Danske Blues Navn 2017


Copenhagen Blues Festival 2006

Paul Lamb & the Kingsnakes (UK)
&
Rose Hudson (US) - Kenn Lending og Henning Verner
Mojo
Dobbelt-koncert
Lørdag d. 23. September kl. 20:00 (åbner kl. 19)
Entré 130 kr.
Forsalg/reservation: Mojo

Paul Lamb & the Kingsnakes
Som et ægte, sejlivet bluesband har Paul & co. en lang og bevæget historie bag sig, med start sidst i 70'erne, først under navnet Smokestack Lightning, så Barfly, så Blues Burglars, så Paul Lamb Blues Band, for til sidst i 1990 at tage deres nuværende navn.
Som den bærende kraft har mundharpefantomet Paul Lamb gjort hele turen med, og er idag bandets absolutte stjerne, flankeret af bandets fremragende forsanger Chad Strentz og en flok topprofessionelle og instrumentalt særdeles velfunderede musikere, hvoraf et par stykker har været med på den engelske rhythm'n'blues scene siden midten af 60'erne.
Bandet har fået et utal af engelske bluespriser gennem årene, bl.a. for bedste mundharpespiller, bedste guitarist, plus en hel stribe bedste blues udgivelser.
Melody Maker skrev, "the band sounds as American and black - as white Brits dare", og selv det ærværdige The Times har i en sjælden blues review kaldt bandet 'den rene dynamit'.
Bandet har tidligere besøgt Mojo, og på en helt almindelig onsdag nåede deres koncert højder, der udløste op til flere minutters stående applaus. Mon ikke Englands bedste bluesband formår at gentage succes'en på denne sidste festivalaften.
Paul Lamb: mundharpe/vokal, Chad Strentz: lead vokal/rhythm guitar, Raul de Pedro Marinero: guitar, Rod Demick: bas/vokal, Sonny Below: trommer
www.paullamb.com  

Rose Hudson
Den amerikanske Soul, Rock og Blues sangerinde Rose Hudson, også kaldet "The Maternal Diva", kommer fra York, Pennsylvania og hun er Kenn Lendings nye legekammerat. En enkeltstående gæsteoptræden med Kenn Lending Blues Band i december 2005, demonstrerede en enestående kemi imellem de to. Rose blev så begejstret for oplevelsen, at hun tog hjem og fik arrangeret en tre ugers tourné i juni måned, i Pennsylvania, med en dansk/amerikansk udgave af Kenn Lending Blues Band. Kombinationen af Rose's rå soul'ede stemme og Kenn's "deep blues" guitar, vakte så stor opmærksomhed og begejstring, og turen blev en så massiv succes, at sidste koncert på turen blev live-optaget. Denne optagelse udkommer på CD i USA, i løbet af efteråret. Aftenens koncert på Mojo, bliver en halv-akustisk konstellation, med pianisten Henning Verner, som også medvirkede på turen.
Rose Hudson: vokal, Kenn Lending: guitar, Henning Verner: keyb.
www.rosehudson.com   www.lending.dk  
  

(406 antal ord i denne tekst) (2514 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2017. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.