Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Nathan James [USA] & Peter Nande Band [DK]
Rødovre Centrum d. 30/9 kl. 16.30 - Fri entré

Nathan James er en højt respekteret guitarist og sanger med et lyd-ideal fra akustiske bluesmen
som Big Bill Broonzy og Blind Blake til elektriske uptown musikere som Johnny 'Guitar' Watson
og BB King.
Nathan er opvokset i Californien, og spillede allerede fra 13 års alderen med lokale bands,
som gav betalte gigs nok til at han forsørgede sig selv en måned efter han gik ud af skolen.
Efter flere år med mere kendte bands inviterede den internationalt kendte bluesveteran James Harman
ham med i sit band. Tiden med Harman gav Nathan uvurderlig erfaring, som har formet hans karriere siden.
Han valgte at gå solo og fokusere på den akustiske blues, dels solo og dels i duo med sanger og
mundharpespiller Ben Hernandez. De to vandt "International Blues Challenge" i Memphis i 2007, og
karrieren går fortsat strygende.
Til denne fornemme festival koncert i Rødovre Centrum backes Nathan James af Peter Nande Band,
som mange vil huske fra sidste års festival brag med Mud Morganfield.


Nathan James - guitar/vokal / Peter Nande - mundharpe m.m. / Magnus Lanshammar - bas / Tim Lothar - trommer


www.nathandjames.com   www.myspace.com/nathanjamesmyspace   www.myspace.com/peternande  
Lothar - Nande & Sjöblom
Rødovre Centrum d. 30/9 kl. 17.30 - Fri entré

Underholdende Delta blues og spontan spilleglæde er i højsædet, når Lothar, Nande udforsker bluesen
fra Mississippis landdistrikter, bevæbnet med diverse instrumenter. Lothar synger og spiller guitar, plus
tromme og hi-hat med fødderne. Nande deler Lothars passion for Delta blues, men tilfører showet sin
egen særlige blanding af tidlig “juke joint” blues og boogie.
Nande er kendt som en udadvendt entertainer, sanger og mundharpespiller, som her også spiller på
vaskebalje bas, skeer, jug og percussion.
Lothar og Nande er solidt etablerede musikere, hver for sig og som duo, og de har begge fået
festivalens pris, "Årets Danske Blues Navn" for deres engagerede indsats i blues'ens tjeneste.

Til festivalens jubilæum har de Svante Sjöblom med som special guest.
Læs mere under koncerten i Qualityworld torsdag aften - eller rul lidt ned i teksten her.

www.lotharnande.com   www.myspace.com/lotharnande   www.myspace.com/svantesjoblom  
Lothar - Nande & Sjöblom
Qualityworld d. 30/9 kl. 19 - Entré 125,- Forsalg: www.blueskoncerter.dk

I anledning af Copenhagen Blues Festival har Lothar & Nande inviteret den unge talentfulde svenske
troubadour Svante Sjöblom med. Svante er en brilliant guitarist og sanger, som dyrker sin Southern
blues, old time country, ragtime og gospel med lige stor overbevisning og indlevelse. Han har fået flere
svenske musikpriser, og er godt på vej til at slå sit navn fast som et af Skandinaviens helt store blues
talenter. Forvent humor, gags, musikalske overraskelser, og mesterlig blues, spillet med virtuositet og
hjerte, når disse tre disker op med deres fremragende Robert Johnson, Charley Patton og Sonny Boy
Williamson inspirerede 'pre-war' blues - sådan som det skal spilles i vore dage!

Se også ovenfor koncerten i Rødovre Centrum tidl. på dagen.

www.lotharnande.com   www.myspace.com/lotharnande   www.myspace.com/svantesjoblom  
Blues & Booze - whiskey smagning

Under koncerten med Lothar tilbyder Qualityworld whiskey smagning.
Der kan i koncertens pauser smages 4 forskellige unikke whiskyer fra Skotland, Irland, USA og Jjapan,
og hver whisky følges af lidt forklaringer, historie og anekdoter fra whiskyverdenen.
Pris for smagning er 150 kr (den kan tilkøbes på aftenen og kræver i sagens natur deltagelse i koncerten)

Der kan forudbestilles plads til koncert og smagning på de to links nedenfor:

www.blueskoncerter.dk   www.smagninger.dk  
Zakiya Hooker [USA]
Mojo d. 30/9 kl. 19.30 - åbner kl. 18 - Entré 130,- Forsalg: Mojo

Arr. af Copenhagen Blues Festival & Mojo

Zakiya Hooker er datter af den legendariske John Lee Hooker, men går helt sin egen vej.
Hendes musik bevæger sig fra solidt svingende blues klassikere til det mere jazzy hjørne.
Med sin følsomme “silky-rich” stemme og bevægelige og dynamiske performance fylder
hun scenen godt ud, og publikum elsker hende over alt fra Paris, Amsterdam til London
samt på de hjemlige scener, som fx The San Francisco Blues Festival og The Monterey
Jazz & Blues Festival. Hun startede sin professionelle karriere i 1991 sammen med far
Mr. J.L. Hooker i Oakland, og har siden jævnligt optrådt i div. shows sammen med Etta James,
John Hammond, Taj Mahal, Charles Brown m.fl. Sidste år kom hendes 4. CD, “Keeping It Real”,
der som forgængeren, live-CD'en “Colors Of The Blues", er indspillet i Sydamerika.

Festivalen glæder sig til at præsentere denne eminente singer-songwriter og en yngre
generation af Hooker familien i Danmark for første gang. br> På Mojo torsdag aften, og i Rødovre Centrum fredag eftermiddag.

Zakiya Hooker - vokal / Frederico Bozas - guitar / Ollan Bell - bas / Benny Larsson - keyb. / Jonas Karlsson - trommer


www.zakiyahooker.com   www.myspace.com/zakiyahooker  

ROCKIN' BLUES TONIGHT!

Popa Chubby [USA] & BlueShot [DK]
Amager Bio d. 30/9 kl.20 - åbner kl. 19 - Entré 225,- Forsalg: BILLETnet

Popa Chubby er en vaskeægte, 'hard working' live-musiker, der kan sin metier til fingerspidserne,
"How'd a white boy get the blues?” - et relevant spørgsmål i forbindelse med Popa Chubby,
og også navnet på et af de mange studie-, live- og cover-albums fra en meget produktiv herre.
Han hedder rigtigt Ted Horowitz, er født i 1960 og opvokset i 70'erne i The Bronx, NY.
Han begyndte som 13-årig at spille trommer, men da han opdagede The Rolling Stones,
skiftede han til guitar og begyndte at lytte til 60'er soul, R&B og blues. Hans stil er inspireret
af bl.a. Willie Dixon, Freddie King, Sly & the Family Stone, Clapton og Hendrix.
Apropos Hendrix - d. 18. sept. i år var det 40 år siden, Jimi Hendrix døde.

Popa Chubby lavede for nogle år siden en stærk Hendrix tribute, "Electric Chubbyland", og
han vil uden tvivl spille Hendrix numre til sin koncert på blues festivalen.
Hans shows sprudler af energi, når han fyrer sine aggressive, ofte ganske lange guitar
solo'er af. Han varierer sine koncerter meget, så man får en ny oplevelse, hver gang man
ser ham, denne gang også med sange fra hans nye CD, "The fight is on".
Til die-hard blues-rock fans, der ikke har set Popa endnu: Så er det med at komme afsted!

Popa Chubby - vokal/guitar / Arthur Pappas - bas / Dan Hickey - trommer


www.popachubby.com   www.myspace.com/popachubbyband  
BlueShot

BlueShot spiller en solid rock-blues af den rigtige slags. Trioen har udgivet 3 CD'er,
senest "Slip’n’Slide" i 2009, og spiller både uopslidelige klassikere og egne sange, leveret
med overbevisning og instrumental overlegenhed på alle pladser.
De har tidl. varmet op for bl.a. Gary Moore, Steven Seagal og Popa Chubby, som de her
møder igen på en stor blues-rock aften i Amager Bio.

Torben Pape - vokal/guitar / Søren Ahlgreen - trommer/kor / Per Hundborg - bas

www.blueshot.dk   www.myspace.com/blueshotblues  
Jims Combo [S]
Pilegården d. 30/9 kl. 20 Entré 60 kr. Forsalg: Pilegården og online www.pilegaarden.kk.dk

Det svenske bluesband Jims Combo er efter et års succes på diverse klubber og festivaler
og på utallige opfordringer gået i studiet og har indspillet deres debutalbum ’Tune up’.
Det blev færdigt i efteråret 2009 og nu kan deres egne kompositioner krydret med et par
covers opleves i Kulturhuset Pilegården.

Stefan Dafgård - vok/harpe / Martin Abrahamsson - gui/vok / Mikael Fahleryd - bas / Jim Ingvarsson - trommer


www.jimscombo   www.myspace.com/jimscombo  
René Evald & Poor Folks
Kvarterhuset d. 30/9 kl. 20 - Entré 60,-

René og hans fattig-folk optrådte på festivalen i 2008 omkring udgivelsen af "Copenhagen Time".
Nu arbejdes der på ny CD, som man sikkert kan smuglytte lidt til på deres koncert i Kvarterhuset.
Her er tale om en ægte ’rock-veteran’, som har gjort hele turen med, fra 60’ernes pigtråd,
70-80’ernes country og blues-rock med Buffalo og Big Mama, og 90’ernes latin-rock-jazz
fusion med Evald & Littauer. Med en uovertruffen tone og en ekvilibristisk teknik er René Evald
en af landets bedste guitarister på sit felt.
Repertoiret er en velstruktureret blanding af nye og gamle blues, folk, rock og country numre
i en afslappet, nærmest underspillet stil, og det er ikke helt forkert, når René i en anmeldelse
sammenlignes med Mark Knopfler og J.J. Cale. "Pakken leveres med en vellyd og en laid back
indstilling, der viser utroligt musikalsk overskud".

René Evald - vok/gui / Lynge Wagner - gui/Dobro/pedal steel / Ole Clemmensen - gui/kor / Jens Elbøl - bas / Jesper Thorup - trommer


www.reneevald.com   www.myspace.com/reneevald  
Secondhand Bluesband
Karensminde d. 30/9 kl. 21 - Entré 100\- Forsalg: ebillet - Partout billet 3 koncerter 200 kr.

Arr. af Sydhavnens Musikforening

Bandet har spillet soul og blues så længe nogen kan mindes. Det går sjældent stille af, når bandet indtager scenen, og der er tradition for højt energiniveau
hos både band og tilhørere.
Secondhand Bluesband leverer både noget til de danselystne og til lytterne, og det er umuligt
at kede sig til en aften med Secondhand Bluesband, hvor der både er noget til øret og øjet.
Repertoiret er inspireret af gamle soul og bluesmestre som James Brown, Van Morrison og
Otis Redding for blot at nævne nogle få. Dog er Secondhand Bluesband ikke et kopiband.
Der er tale om fortolkninger af de gamle skatte indenfor genren, hvor bandet tilfører musikken
sit eget personlige særpræg.

Lars Berthelsen - vokal / Birger Larsen & Ole Himmelstrup - sax / Otto Sidenius - keyb./ Bo Bistrup - gui / Bjørn Nimand - bas / Kim Hagemann - trommer


www.myspace.com/secondhandbluesband  
Risager & Balsgaard
Christianshavns Beboerhus d. 30/9 kl. 21 - Entré 80\-

Risager og Balsgaard har spillet sammen i 12-14 år, og er en dynamisk og sammenspillet duo,
der balancerer mellem Risagers kraftfulde vokal og guitar, og Balsgaards rullende boogie-piano.
Stilen er pulveriserende New Orleans boogie blues, med både egne numre og fortolkninger af
gamle klassikere.

Begge de herrer spiller et utal af koncerter i hele Europa med Thorbjørn Risagers succes-ombruste
band, som også på CD-fronten holder blues-fanen højt. 5 CD'er på lige så mange år er det blevet til,
og den seneste, "Track Record", får stjerner alle vegne:
5 stk. i Fyens Stiftstidende, 4 i Gaffa, 4 i Nordjyske, 6 af 10 i Diskant, og 4 hjerter i Politiken, foruden
roser i mange internationale blues magasiner.

www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  
My Bubba & Mi - special guest J.Tex
Bartof Café d. 30/9 kl. 21 - Entré 60\-

My Bubba & Mi er et alternativt country/folk/blues-band fra Island/Sverige/Danmark.
De tre skandinaviske piger, alle bosat i København, kalder selv musikken for 'lullabies
from the countryside'. De udgav i foråret 2010, pladen "How it's done in Italy" og har
promoveret CD'en på en større Europa-turné, som senere på året følges op af en tur
til bl.a. USA og Japan.
Aftenen byder også på en gæsteoptræden af J.Tex, a.k.a. Jens Einer Sørensen,
en af Bartofs faste stok.

My Larsdotter - vokal/guitar/cittra / Guðbjörg Tómasdóttir - vokal/guitar/banjo / Ida Hvid - vokal/bas


www.mybubbaandmi.com   www.myspace.com/mybubbaandmi  
Jacob Fischer Trio
La Fontaine d. 30/9 kl. 21 - Entré 60,-

"Blues" er titlen på Jacob Fischers nye CD indspillet live på La Fontaine i maj 2010.
Med orgel virtuosen Martin Schacks svedigt beskidte Hammondorgel i bedste
Jimmy Smith-stil, og energibomben Casper Mikkelsens opfindsomme og funky
trommer bliver alle bluesens forskellige farver udforsket. Lige fra en ætsende
blå forvrænget slide blues over en lyseblå jazzvals og en doven sommerblå
bossa nova til en hidsig ekvilibristisk bebop blues.
Spillet af tre af landets bedste jazzmusikere der ikke ser nogen grund til at skjule,
at de elsker at spille musik - formidabel jazz-blues til årets jubilæumsfestival !

www.jacobfischer.dk  
Lea Thorlann & the Spicey Gang
Galatheakroen d. 30/9 kl. 22 - Fri entré

Endelig spiller Lea og hendes krydder-bande på festivalen.
Hun har selvfølgelig været der utallige gange med 'Bells of Joy' og Healers,
og ikke mindst med 'Ladies Sing the Blues', men efter hendes CD debut sidste år,
"Untitled", er en koncert i eget navn ikke til at komme udenom.
Lea skriver sin egen musik, og hun sammensætter en fler-retters menu af soul,
blues og gospel, serveret med charme, mangfoldighed og yderst kompetent
beherskelse af såvel lyrik som vokal frasering.
Det er mere end almindeligt cool !

Lea Thorlann - vokal / Lasse Storgaard - keyb. / Søren Bøjgaard - bas / Martin Seidelin - trommer


www.leathorlann.dk   www.myspace.com/leathorlannthespicygang  
Mojo Festival Jam
Mojo d. 30/9 kl. 22 - Entré 40,-

Jam værter: Martin Olsen - Morten Lunn - Andreas Andersen

Mojos traditionsrige torsdags-jam omdannes under Copenhagen Bluesfestival til en særligt sprudlende festival jam.
Hele tre bands er repræsenteret.
The Fried Okra Bands Morten Lunn, Tutweilers Andreas Andersen, Blues Overdrives Martin Olsen fører i fællesskab
publikum igennem en jam med en tight rytmegruppe, bluesfestivalstemning, særlige gæster og måske et par overraskelser!

Morten Lunn - guitar/vokal / Martin Olsen - guitar/vokal / Andreas Andersen - guitar/vokal / Thomas Birck - bas / Thomas Crawfurd - trommer


www.friedokraband.dk   www.bluesoverdrive.dk   www.tutweiler.dk  
02.00 Natdisco v/Diva da Silva
  

(2827 antal ord i denne tekst) (11483 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.