Dansk Engelsk

Startside 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

Festival 2017

Bartof Station: Eb Davis & The Superband

Blues Prisen 2017
Mojo: Årets Danske Blues Navn 2017


Alain Apaloo [Togo]
Rødovre Centrum d. 30/9 kl. 16:30 - Fri entré

Alain Dodji Apaloo har et sjældent medfødt talent, som giver hans bud på "the Blues"
særlge dimensioner. Født og opvokset i Togo i Afrika begyndte han tidligt at spille musik,
og via skole og seminarium opstod de musikalske muligheder, der senere skulle føre
ham ud på mange og lange rejser, der til sidst endte i København, hvor han 2005
afsluttede sin uddannelse på Rytmekons.
Han er influeret af jazz, world og blues, men mest af alt af sin afrikanske kulturbaggrund,
som han bruger i flere band sammenhænge.

www.alainapaloo.com   www.myspace.com/alainapaloo  
Joe Louis Walker [US]
Rødovre Centrum d. 30/9 kl. 17:30 - Fri entré

Joe Louis Walker fra San Francisco er en af tidens store, moderne prægede
guitarister og sangere, som er godt hjemme i mange af blues'en stilarter.
Inden han starter en 18-dages tur i Frankrig, kommer han lige på dette smut
til København, som han har besøgt med ujævne mellemrum siden 1985-86.
Der bliver tryk på i Rødovre og senere samme dag på Nørrebro.

Læs mere under koncerten senere samme dag i Biblioteket i Nordvest.

Joe Louis Walker - vokal/gui / Murali Coryell - gui / LB Bradford - bas / Dorian Randolph - trommer


www.joelouiswalker.com   www.myspace.com/joelouiswalker  
Paul Banks & Jakob Dinesen [DK]
Café 5-Øren d. 30/9 kl. 19 - Fri entré

Duo formatet er en disciplin, som hele tiden kræver lydhørhed, koncentration og
fokus fra hver af de to musikere - det er også en kunstart, som fordrer enkelhed.
I denne guitar-sax duo, som virkelig klæder hinanden, indtager Banks’ guitar
naturligt pladsen som lyrisk og groovende motor, mens Dinesens tenor fylder
hele registret fra slank smidighed til groft kornet og swingende raspen.

www.paulbanks.dk   www.myspace.com/jakobdinesen  
Thorbjørn Risager Band[DK]
Mojo d. 30/9 kl. 19:00 - åbner kl. 18 - Entré 120 kr.

Thorbjørn Risager er en af Danmarks største bluessucceser i nyere tid.
Med en række albums og rigtig mange internationale koncerter, og som
modtager af Bluesprisen i 2005, har han i den grad markeret sig som en
af landets dygtigste bluesartister.

5 CD'er er det blevet til siden 2004, og 7-mands orkesteret er snart klar
med nr. 6. Det skal blive spændende at høre nye numre fra den nye
CD, når Thorbjørn endnu engang fylder Mojo til randen denne fredag aften.

Thorbjørn Risager - vok/gui / Peter Skjerning - gui / Emil Balsgaard - keyb./ Kasper Wagner - sax / Peter Kehl - trompet / Søren Bøjgaard - bas /Martin Seidelin - trommer


www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  

BLUES PRIS AFTEN !

ÅRETS DANSKE BLUES NAVN
Husets Café d. 30/9 kl. 20 - Entré 150 kr. Forsalg på Billetto

Arr. af Copenhagen Blues Festival

Blues prisen "Årets Danske Blues Navn" blev stiftet af festivalen i 2002.
Prisen gives som påskønnelse til en dansk bluesmusiker for hans eller hendes
særlige musikalske og kunstneriske indsats for genren.
Både bluesscenens veteraner og unge talenter kan komme i betragtning.
Bag prisen står: Festivalen, Amager Bio og Mojo. Vi ønsker til lykke til årets prismodtager ! .

OBS ! Se mere om festivalens Blues Pris i menuen til venstre


The Johnny Max Band [Can]

Efter ceremonien med årets danske Blues Pris vinder indtages
scenen af en anden prisvinder: Johnny Max fra Mississauga i
Canada. Johnny McAneney er superb sanger og sangskriver,
som tidl. i år vandt blues kategorien i den prestigefyldte "Inter-
national Songwriting Competition" (ISC).
(Vores egen danske Thorbjørn Risager fik en fornem 3. plads !)
Johnny Max skriver meget stærke sange, som bevist med hans
vindersang, "Daddy's little girl", fra CD'en "It’s A Long Road".
The Johnny Max Band er et fantastisk velspillende og alsidigt
band, som ikke vil sættes i bås. De trækker musikalsk på stort
set alle stilarter, Stax/Volt, Atlantic, Funk, New Orleans, Soul,
Blues og Jazz, og en koncert med bandet er som en historietime
i de amerikanske musikalske rødder.
Det hele styres mesterligt af Johnny Max, som kender betydningen
af at give publikum alt, hvad han har i sig, og gør det med charme,
humor og en næsten Tom Waits agtig farverig personalty.

Mens hans første CD’er primært holdt sig til et 'rent' blues udtryk,
viser det fjerde, "A Lesson I’ve Learned", et spor, der fører mere
i retning af Southern Soul end konventionel blues.
Det høres meget tydeligt på den nyeste CD, "It’s A Long Road",
som er en farverig blanding af Gumbo, R&B, et stænk Rock’em
& Sock’em Soul, og lige-ud-af landevejen boogie og blues som
musikalsk backdrop for Johnny's meget personlige tekst-univers.

Bandets medlemmer har alle et fabelagtigt CV, og har spillet i bands med alle de store navne BB King, Buddy Guy, Junior Wells, Jeff Healey, Joe Louis Walker, Koko Taylor, Fabulous Thunderbirds, Colin James, Snooky Prior, Matt "Guitar" Murphy, Georgie Fame m.fl. Det bliver et herligt festival bekendtskab denne store Pris Aften i Huset.

Den musikalske oplevelse får lidt ekstra krydderi, når Thorbjørn Risagers hornsektionen støder til senere på aftenen, når de er færdige med deres festival koncert i Mojo.
Og hvem ved - måske vil Johnny og Thorbjørn endda stille op til en enkelt ISC-duet !
Johnny Max - vokal / John Findlay - guitar / Jesse O’Brien - keyb. / Wayne "Shifty" Deadder - bas / Vince Maccarone - trommer + gæste-musikere


www.johnnymaxband.com   www.myspace.com/thejohnnymaxband  
Shades of Blue [DK]
Kvarterhuset d. 30/9 kl. 20 - Entré 80 kr. Forsalg på Enkelbillet.dk

Med James Loveless i front bragte Shades i halvfemserne nye standarder
til dansk blues med et utal af koncerter og de anmelderroste albums
”Shades of Blue” og ”On a Mission from Muddy Waters”.
Efter en længere pause genoptage bandet samarbejdet og udgav straks
ny CD, ”Feels Like The First Time".
Med sine rødder i gospelmusikken synger James Loveless med en ægthed
og power, der brænder totalt igennem. Det er tight Chicago-blues med et
repertoire bestående af Shades of Blues’ egne numre og klassikere som
”I’m ready”, ”Hoochie Coochie Man” og ”Crosscut Saw”.
Bandet leverer varen med nerve, dynamik og originalitet, og budskabet
er stadig - ”on a mission from Muddy Waters”!

James Loveless - vokal / Uffe Steen - guitar / Morten Brauner - bas / Claus Daugaard - trommer


www.myspace.com/shadesofbluemk2  
Ole Frimer & Olav Poulsen [DK]
Stue 11 d. 30/9 kl. 20.30 - Fri entré

De to guitarekvilibrister har kendt hinanden i adskillige år, og har opdyrket et
gnistrende tæt og luftigt, næsten telepatisk samspil. Repertoiret spænder fra
moderne urban blues, over funky rytmer, til akustisk præget Tex Mex.
En del er numre fra Frimers sangkatalog og spændende ting fra det klassiske
blues-repertoire, krydret med et par gode røverhistorier.

www.myspace.com/olefrimerolavpoulsen  
Joe Louis Walker [US]
Biblioteket d. 30/9 kl. 21 - Entré 175 kr. Forsalg på Billetlugen

Joe Louis Walker fra San Francisco er en markant guitarist og sanger, oprindeligt
med sine rødder i gospel musikken, som han dyrkede i 10 år med gospelgruppen
”The Spiritual Corinthians”.
Da han vendte sig mere mod bluesmusikken, fik han straks succes allerede med sin
først CD, ”Cold is the Night” fra 1986. Siden har han udgivet mere end 20 CD'er,
fra R&B med blæsere, til mere straight blues bl.a. med slideguitar, næsten alle med
et karakteristisk frisk, funky præg.
I -90'erne fik Walker kontakt med pladeselskabet Verve og lavede en række højt
profilerede indspilninger med gæstemusikere som James Cotton, Brandford
Marsalis og Tower of Power Horns. Flere produceret af den legendariske Booker T
guitarist Steve Cropper. I 1997 lykkedes det ham at samle Buddy Guy, Otis Rush
og flere andre af bluesens stjerneguitarister til udgivelsen af CD'en "Great Guitars",
som blev en stor og fortjent succes for ham.

Joe Louis Walker er hjemme i mange forskellige stilarter indenfor blues'en,
understreget af hans valg af producer på de seneste plader, Duke Robillard
- guitaristen, som selv bevæger sig i farvandet mellem jazz og blues.
Joe Louis Walker har givet koncert i Danmark flere gange, første gang var i
Musikcaféen midt i -80'erne, senere i Cirkusbygningen, og i de senere år på
festivaler rundt om i landet. Nu er turen kommet til Copenhagen Blues Festival,
hvor man kan opleve en af bluesmusikkens store guitarister og hans eminente
band i den flotte koncertsal i byens nyeste kulturhus, Biblioteket i Nordvest.


Vær opmærksom på, at billetter købes gennem Billetlugen
og ikke BilletNet, som der ved en fejl står i det trykte festival program.

Joe Louis Walker - vokal/gui / Murali Coryell - gui / LB Bradford - bas / Dorian Randolph - trommer


www.joelouiswalker.com   www.myspace.com/joelouiswalker  
Delta Blues Band [DK]
Karensminde Kulturhus d. 30/9 kl. 21 - Entré 80 kr. Forsalg på ebillet

Arr. af Sydhavnens Musikforening

Bandet startede oprindeligt som Delta Blues &
Boogie Band tilbage i -68, og betragtes som en
af de vigtigste grundlæggere af bluesscenen i
Danmark.
I en senere udgave som Delta Cross Band fik
de kæmpe succes i firserne, og efter bandets
comeback i 2008 er succes'en bare fortsat.
Som midtpunkt gennem bandets over 40 årige
historie står stadig sanger, guitarist og pianist
Troels Jensen - dansk blues' 'grand old man'
- godt flankeret af sin trofaste besætning,
som har været med, on and off, siden starten.
Med udgivelsen af "Checkin' In" sidste år er
Delta, nu med Jørgen Lang som fast 5. mand,
gået lidt nye veje, men de leverer stadig hånd-
spillet blues af 1. klasse.

Troels Jensen - vok/gui/piano / Jørgen Lang - vok/harpe / Thomas Puggaard Müller - gui / Knut Henriksen - bas / Asmus Jensen - trommer


www.deltabluesband.com  
Rattlers
Bartof Café d. 30/9 kl. 21 - Entré 80 kr. Forsalg Billetto

Rattlers har eksisteret siden starten af 90'erne. Bandet begyndte oprindeligt som et
rendyrket blues band med mange koncerter og opvarmningsjob for mange af de
store navne - bl.a. Walter Trout. Siden er stilen ændret - i dag er "Rattlers" gået
mere i rock'n'roll - men man får stadig de fede numre af ZZ Top, Hendrix,
Billy Idol og Led Zeppelin. Svedig rock/blues med power - tjek dem ud.
Rattlers er ude med ny mini CD, som kan købes ved koncerten.

Lars Christensen - vokal/harpe / Henrik Rasmussen - guitar / Rene Skafte - bas / Lars-Peter Wallfält - trommer


www.rattlers.dk  
L.P. Simonsen & The Groovemasters [DK]
Café Blågårds Apotek d. 30/9 kl. 21 - Entré 20 kr.

L.P. Simonsen, en af landets mest rutinerede og originale bluesmusikere, er tilbage
på blues festivalen med sin roots'n'blues trio, der med udgangspunkt i Chicago-blues
og anden god roots-musik, fremfører L.P.'s egne sange, blandet med fortolkninger af
klassikere. Det er Blues med stort B og med sjæl, originalitet og en power, der kommer
godt ud over scenekanten - Blues at Blågårds !

L.P. Simomsen - vokal/guitar / Arnold Ludvig - bas / Hans Rosenberg - trommer


www.lpblues.dk   www.myspace.com/lpsimonsen  
Tutweiler [DK]
The Dee Diner . 30/9 kl. 21:30 - Entré 50 kr.

Tutweiler består af yngre, men erfarne folk fra det københavnske Blues og
Surf-Rock miljø. De spiller blues med inspiration fra den amerikanske vestkyst,
krydret med kitchet elevator jazz, obskur 50´er soul og cubansk mambo, og
med tekster, der handler om livet som de fleste kender det.

Tutweilers originale, musikalske cocktail præger også bandets debut CD,
"Comin´In" fra 2010, produceret af vestkyst blues legenden James Harman,
som afsluttede projektet med ordene:
"Congratulation guys. Not only did you make a record - you made an album!"

Andreas Andersen- vokal/gui / Thomas Foldberg - harpe/gui / Thomas Birck - kontrabas / Jørgen Dai: - trommer


www.tutweiler.dk   www.myspace.com/tutweiler   www.facebook.com/tutweiler  
Bluesoul [DK]
Krudttønden d. 30/9 kl. 21 - Entré 50 kr.

Når leslien runger og den sprøde stemme indtager rummet, er det som om
Juicy Blues, Shuffle Kings, Captain Hoffers Show Band og Texas Twisters
er tilstede i lokalet. Det er ikke så mærkeligt, da det er her drengene fra Bluesoul
bl. a. har trykket den af gennem de sidste 20 år. Bluesoul spiller soul'et blues og
blues'et soul - og har en stil, der roligt, men sikkert trækker folk op af stolene, og
får dem ud på dansegulvet - der hvor festen er.

Lars Fobian Robrahn - vokal / Carsten Larsson - gui / Søren Voldum - keyb./orgel / Morten Vittrup Graversen - bas / Martin Bode - trommer


www.bluesoul.dk  
Alain Apaloo Trio & Esben Just [DK]
Mojo d. 30/9 kl. 22 - Entré 90 kr.

Alain Apaloo fra Togo har boet i DK de sidste 10 år hvor han
sideløbende med sit studie på rytmiske musikkonservatorium
har spillet i flere band konstellationer, indtil han sidste år samlede
sin yndlingstrio omkring et fantastisk, swingende og originalt
bluesbaseret repertoire.

Det kan denne aften nå uanede højder, når stinkende fede
Esben Just fra SkipperJustFrost deltager i de musikalske løjer.
Fest i Dalen!

Alain Apaloo - vokal/gui / Esben Just - vok/piano / Morten Ankarfeldt - bas / Rasmus Lund - trommer


$1()  (www.alainapaloo.com ) www.myspace.com/alainapaloo  
02.00 Natdisco
Lauritsen
La Fontaine d. 30/9 kl. 22 - Entré 80 kr.

La Fontaine kan denne fredag byde på noget helt særligt
- et gensyn mellem Janice Harrington og Kjeld Lauritsen
fra dengang Kjeld spillede med Kenn Lendings Blues Band.

Janice er en utrolig alsidig blues-, jazz- og gospel sangerinde,
og med Kjeld og hans to tro væbneres musikalske bredde,
kan dette kun bliver en helt fantastisk jazz-blues aften.

Se mere om Janice under torsdag i Husets Café.

Janice Harrington - vokal / Kjeld Lauritsen - hammond B3 / Per Gade - gui / Esben Bach - trommer


www.janice-harrington.com   www.myspace.com/janiceharrington   www.kjeldlauritsen.dk   www.myspace.com/kjeldlauritsen  
  

(2988 antal ord i denne tekst) (4545 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2017. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.