Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Brunch & Blues med Steve Grahn & Mattias Malm [S]
Prismen d. 1/10 kl. 11 - Pris 140 kr.

Prismen er i år med i blues festivalen og byder indenfor til konceptet musikbrunch.
Steve Grahn og Mathias Malm kigger forbi og gør deres til lørdagshyggen med
en gang laidback blues. Denne svenske roots'n'blues duo holder et meget højt
musikalsk niveau og har blandt andet en førsteplads ved Baltic Blues Challenge
i 2009 på CV'et. De har gæstet festivalen flere gange tidligere, og man kan glæde
sig til genhøret, som kan nydes sammen med en dejlig økologisk brunchbuffet
inkl. kaffe, the og saft - halv pris for børn under 10 år !


reservation
Der skal bestilles plads til brunchen på
tlf. 82 334520 eller mail: morten.bolvinkel@kff.kk.dk

www.stevegrahn.com   www.myspace.com/stevegrahn  
Mike Andersen & Jens Kristian Dam [DK]
Rødovre Centrum d. 1/10 kl. 13 - Fri entré

Med denne duo kan man opleve Mike Andersen synge og spille blues og soul
på steder, som ikke rigtigt har plads til e Mike Andersens store band.
”Jeg elsker mit fantastiske live-band, men har også behov for at tage ud med
et nedkogt og mere intimt set-up”, siger Mike.

Med sig har han bandets trommeslager, Jens Kristian Dam, som også er en
fabelagtig pianist. De to har i mange år dyrket en fælles passion for Ray Charles,
og det er blevet til utallige stue- og køkken-sessions.
Det er denne intime oplevelse de nu tager rundt og deler med publikum.
Mike synger og spiller guitar, og Jens Kristian spiller piano samtidig med at
han spiller hihat/stortromme med fødderne!

www.mikeandersen.com   www.myspace.com/mikeandersenmyspace  
The Holmes Brothers [US]
Rødovre Centrum d. 1/10 kl. 14 - Fri entré

Sherman og Wendell Holmes kommer fra Christchurch i Virginia. Forældrene plejede drengenes tidlige musikinteresse, hvor de lyttede til traditionel baptist musik og blues
af Jimmy Reed, Junior Parker og B.B. King. Begge sang i kirkekor, Storebror Sherman spillede klarinet og klaver og siden bas, og Wendell spillede trumpet, orgel og guitar.
Sherman studerede musik på Virginia State University, men holdt op til fordel for et lovende job med sangeren Jimmy Jones i New York, hvor Wendell stødte til efter
high-school, og brødrene spillede i flere bands, bl.a. som opbakning for The Impressions, John Lee Hooker og Jerry Butler.

Senere spillede de med Virginia trommeslageren Popsy Dixon i nogle Top 40 bands, indtil de i -79 slog sig sammen og dannede The Holmes Brothers, som siden har glædet sjælen
på deres store, entusiastiske fanskare med en bevægende blanding af blues, gospel, soul, R&B, rock‘n’roll og country.

Trioen har optrådt og indspillet plader med Dylan, Van Morrison, Springsteen, Patti Smith, Willie Nelson, Lou Reed, Al Green, Ben Harper m.fl., og det har bestemt været med til
øge interessen for deres musik.

Deres seneste CD, "Feed My Soul", udkom på Alligator i 2010, og selv om alle tre er tæt på de 70, formår de stadig at holde et højt, musikalsk vedkommende niveau.
Deres tilgang til livet og livets musik er: enkelt, klart og humoristisk, og festivalen glæder sig meget til at præsentere gruppen lørdag eftermiddag i Rødovre Centrum
og søndag eftermiddag til den afsluttende Gospelkoncert i Christians Kirke.


Sherman Holmes - vokal/bas / Wendell Holmes - vokal/guitar/piano / Popsy Dixon - vokal/trommer


www.theholmesbrothers.com   www.myspace.com/theholmesbrothers  
The Fried Okra Band og The Blues Overdrive [DK]
Metronomen d. 1/10 kl. 16 - Entré 60 kr.

The Blues Overdrive og The Fried Okra Band er gået sammen om denne koncert
i Metronomen på Frederiksberg - tidl. Byggeriets hus på Godthåbsvej.
De to orkestre har tidligere været i infight i deres populære Band Battles, som
denne gang foregår i fuldt dagslys !

The Fried Okra Band har 2 CDér ude, "This is your Chance, Baby!", nomineret til
en Danish Music Awards Folk i 2008, og "Black Cherry" fra 2009.

Efter en EP i 2009 kommer The Blues Overdrive nu til efteråret med deres første
'rigtige' CD, som bl.a. indeholder en aldrig udgivet sang af kult-ikonet J.J. Cale.


Begge bands hører til i den alternative, dansk komponerede blues- og rootsgenre.
The Blues Overdrive's mystiske, Dylan-inspirerede univers møder The Fried Okra's
swampede, primitive Mississippi Hill Country Blues grooves.


Stil-etiketter er ikke relevante - selv kalder de dette lørdag eftermiddags-show for:
'Blues and you name it !'
Frederiksberg bliver aldrig det samme igen !

Fried Okra er : Morten Lunn - vokal/guitar / Thomas Foldberg - harpe/guitar / Kåre Joensen - bas / Thomas Crawfurd - trommer

The Overdrive er : Martin Olsen - vokal/guitar / Andreas Andersen - guitar - Thomas Birck - bas / Lars Heiberg - trommer

www.friedokraband.dk   www.myspace.com/okraband   www.bluesoverdrive.dk   www.myspace.com/thebluesoverdrive  
Mike Andersen & Jens Kristian Dam [DK]
Café 5-Øren d. 1/10 kl. 19 - Fri entré

Med denne duo kan man opleve Mike Andersen synge og spille blues og soul
på steder, som ikke rigtigt har plads til e Mike Andersens store band.
”Jeg elsker mit fantastiske live-band, men har også behov for at tage ud med
et nedkogt og mere intimt set-up”, siger Mike.

Med sig har han bandets trommeslager, Jens Kristian Dam, som også er en
fabelagtig pianist. De to har i mange år dyrket en fælles passion for Ray Charles,
og det er blevet til utallige stue- og køkken-sessions.
Det er denne intime oplevelse de nu tager rundt og deler med publikum.
Mike synger og spiller guitar, og Jens Kristian spiller piano samtidig med at
han spiller hihat/stortromme med fødderne!

www.mikeandersen.com   www.myspace.com/mikeandersenmyspace  
Reverend Shine Snake Oil co. [US/DK]
Mojo d. 1/10 kl. 19:00 - åbner kl. 18 - Entré 70 kr. Forsalg Mojo

I front for Reverend Shine Snake Oil Co. står den sprudlende showman’ Claudius Pratt.
Sammen med sin musikalske åndsfælle, guitarist Justin Moses Gunn, er han emigreret
fra fødebyen New York til kunstnerisk eksil i København. Det halv-globale band har
også en sønderjyde, en fynbo og en østtysker med, og tilsammen trækker de musikalske
tråde ud i store dele af verden.

Bandet har siden 2007 rusket godt og grundigt op i spillesteder både her og i udlandet,
med deres hæsblæsende symbiose af rythm’n’ blues, rock ’n’ roll og spiritualitet.
The Reverend's musikalske frelse, der på underfundig vis balancerer mellem engle-
smukt og djævelsk ophidsende, har også fanget publikum i England og Tyskland.

Claudius Pratt - vokal / Justin Gunn - gui / Nikolaj Høi - mundharpe/percussion/orgel / Martin Ollivierre - bas / Mathias Klein - trommer


www.myspace.com/reverendshinesnakeoilco  
Mud Morganfield & Peter Nande Band [US/DK]
Husets Café d. 1/10 kl. 20 - Entré 150 kr. Forsalg på Billetto.dk

Arr. af Copenhagen Blues Festival

Siger man McKinley Morganfield vil en del bluesfans spidse ører med et stort smil, men siger man Muddy Waters, er det en anden sag: Muddy Waters, the "Hoochie Coochie Man",
faderen til den elektriske blues, som døde i en al for ung alder i 1983.

Arven er tidl. blevet taget op af en af Muddy Waters' sønner, Big Bill Morganfield, og de seneste 10 år også af den ældste søn, Mud Morganfield, AKA Larry Williams.
Den evigt turnerende far holdt kontakt med 'Little Mud', men selv om han på den måde var tæt på musik- og musikerlivet, trådte han selv ret sent ind på scenen.
Først og fremmest for at hylde sin fars musik, men også for at bidrage med sit eget budskab og egen profil. Han har en stor, karismatisk stemme, der minder meget om Muddy's.
Det gør udseendet og attituderne også - endda i en sådan grad, at en af Muddy's gamle musikere sagde: "Det er som at se et spøgelse!".

Mud Morganfield optrådte første gang på festivalen i 2009, og alle var enige om, at det ikke skulle være sidste gang.
Nu er Mud tilbage i byen - og igen med solid og kompetent backing af Peter Nande Band. De har efterhånden etableret et fast turné-samarbejde til skandinaviske
klub- og festivalscener, og begge parter har høstet roser overalt, hvor de har spillet.

Peter Nande Band er velkendt for festivalens publikum, ikke mindst fordi bandet har hele to medlemmer, der har fået festivalens blues pris:
Nande selv i 2007, og hans trommeslager og duo-makker på vokal og guitar, Tim Lothar i 2008.


Hvis man er til den ægte Chicago blues, behøver man ikke at lede længere, når Copenhagen Blues Festival igen byder på et par store blues oplevelser,
lørdag aften i Huset, og søndag eftermiddag i Rødovre Centrum.

Mud Morganfield - vokal / Peter Nande - harpe/vok / Ronni Boysen - gui / Magnus Lanshammar - bas / Tim Lothar: trommer


www.mudmorganfieldsite.com   www.myspace.com/muddywatersjr   www.myspace.com/peternande  

Denne koncert er støttet af DMF i anledning af deres 100 års jubilæum:

Dansk Musiker Forbund vil i anledningen af 100 års jubilæet i år fejre musikken
og musikerne ved at bringe koncerter ud i alle kroge af Danmark.
Dette markeres ved Copenhagen Blues festival under sloganet:
"VERDENS STØRSTE BAND"
som fortæller, at uanset om man er organiseret medlem af DMF eller ej
- så kæmper vi for alle danske musikere.


Kristian Hoffmann Band og Beat And Stomp [DK]
Råhuset d. 1/10 kl. 21 - Entré 50 kr.

Råhuset på Vesterbro og festivalen har i et par år snakket om at etablere en festival scene,
hvor bluesmusikkens vækstlag kunne udfolde sig på scenen. Der er masser af bands og
musikere i blues musikkens talentmasse, som måske ikke (endnu) har den store mulighed
for at komme med på de mere etablerede spillesteders festival program.
Nu gør vi alvor af snakken med i alt 6 bands, 2 bands pr. aften onsd., torsd. og lørd., som
kommer med deres meget varierede bud på, hvad der rør sig i blues'ens tætte underskov.
Vi tror, at idéen er rigtig, og håber, at projektet vil leve og udvikle sig de kommende år.


Kristian Hofmann Band så dagens lys på Mojo i 2005, og har siden leveret utallige koncerter i trio- eller kvartet format.
Han arbejder med egne nye fortolkninger af gamle bluessange, på en ny, rocket og spændende måde, og hans musik har lyd
af både blues, rock, eksperimenterende akkorder og skramlet punk, og der bliver improviseret ud over stepperne i fri stil.


Den dynamisk duo Beat & Stomp opererer med en moderne blues sound og et stort lyd billed som Ry Cooder og et rytmisk fundament á lá Satan and Adam.
De skaber live loops, som blandes med mundbeat og jødeharpe til et unikt, personligt udtryk af originale numre i et mix med traditionel blues og rag.

Duo'en er Per ”A” Andersen, vokal og guitar og Lars ”Ringo” Ringgaard, vokal, harpe, stompbox m.m.

www.kristianhoffmann.dk   www.beatandstomp.dk  

Troels Jensen & Svante Sjöblom [DK/S]
Søhesten d. 1/10 kl. 21 - Fri entré

Dansk blues’ Gran’ Old Man' med et af Sveriges største unge blues talenter.
De virkeliggør det gamle sydstats blueskoncept: En mester og han lærling !

Troels behøver ikke megen introduktion.
Han kan bare det hele. optræder han solo med sin stemme, sin blues guitar
og sit 'Boogie Man' piano - i duo, trio, kvartet, og sine bands Delta og Healers.
Ikke sært, han som den første fik festivalens pris, 'Årets Danske Blues Navn' i 2002.

Svante Sjöblom er en brilliant guitarist og sanger, som med lige stor overbevisning
og indlevelse dyrker sin Southern blues, old time country, ragtime og gospel.
Han har fået flere svenske musikpriser, og er godt på vej til at slå sit navn fast som
et af Skandinaviens helt store blues talenter.

www.deltabluesband.com   www.myspace.com/svantesjoblom  
Paul Banks & Aske Jacoby [DK]
Bartof Café d. 1/10 kl. 21 - Entré 70 kr.

Disse to gamle venner, et par af scenens bedste guitarister, har i en lang årrække
haft et frugtbart samarbejde, både på scenen og i studiet.
Hver for sig - og tilsammen - laver de kunst med stort K, og der er nærmest ingen
grænser for, hvad en aften i deres musikalske selskab kan føre til.
Begrænsninger i form af stilarter eller etiketter hører sig ikke til her, det er blot at
slå ørerne ud og prøve at følge med.
En aften med Paul Banks, (Årets Danske Blues Navn” 2006) og
Aske Jacoby, (Kenn Gudman Prisen 2004)
er en garanti for musikalitet og underholdning af bedste karat.

www.paulbanks.dk   www.myspace.com/askejacoby  
Franck White & Christian Frank [DK]
Café Blågårds Apotek d. 1/10 kl. 21 - Entré 20 kr.

Franck White og Christian Frank har i små 10 år dyrket den traditionelle Chicago blues
og givet et utal af koncerter, enten som duo, trio med Ronni Boysen, eller kvartet med
Hugo Rasmussen og Kresten Osgood.

White & Frank har ganske forskellig tilgang til musik, men med deres fælles kærlighed
til bluesmusikken holder de det klassiske blues koncept sang-harpe-guitar i hævd på
fornemste vis.

www.franckwhite.dk  
Rock it ! [DK]
The Dee Diner d. 1/10 kl. 21:30 - Entré 50 kr.

Rock it spiller boogie, blues og rockabilly på ægte gammeldags vis!
They'll rock the house!
Trioen består af tre rutinerede herrer som alle har en solid baggrund
i blues og rock'n'roll-miljøet.

Morten Wittrock - piano/vokal / Den Skaldede Kok - Carsten Olsen - kontrabas/kor / Frank Rothstein - trommer/vokal


Keith Dunn Band [US/NL]
Mojo d. 1/10 kl. 22 - Entré 120 kr.

Keith Dunn Band er leveringsdygtige i det, amerikanerne kalder
”Hardcore Blues” - et moderne band, der spiller på traditionen
fra Howlin’ Wolf tilsat den gode fest-stemning fra Hound Dog
Taylor, sumpboogie beatet fra Slim Harpo, og stil og attitude
fra Junior Wells og Buddy Guy tiden.

Keith Dunn har sit musikalske bagland i orden - en lang karriere
har medført samarbejde med artister som Billy Boy Arnold, Jimmy Rogers, Hubert Sumlin, Lurrie Bell, Curtis Knight, Walter
Horton, Big Mama Thornton, Jan Akkerman, Big Jack Johnson,
John Packer og Stevie Ray Vaughan m. fl.

Til festivalen i 2003 fyldte han Mojo til bristepunktet, og nu er
han her igen med sit bas-løse EU orkester.
En bundsolid rytmeguitar holder bandet i gang, dertil en legende
leadguitar, en tight trommeslager, og selvfølgelig - Keith Dunn
selv i front med mundharpe og sang.

Keith Dunn Band er berygtet for sin dansevenlige og festglade blues.

www.keithdunnband.com  

02.00 Natdisco
Michael Blichers Blues Allstars [DK]
La Fontaine d. 1/10 kl. 22 - Entré 80 kr.

La Fontaine sætter hvert år et særligt jazz-blues program til blues festivalen,
så der er noget for både jazz- og blues folket.

Michael Blicher har fået lørdag, og han har besat aftenens Allstar-band med
en håndfuld gedigne folk fra nogle de bedste orkestre i landet.

Michael leder til dagligt Astro Buddha Agogo og Radiostar, men her bliver det
et blues fest repertoire, der kredser om Ray Charles, BB King, Mingus og
Cannonball....og det blir en kanon lørdag aften for alle, der elsker….go' musik !

Michael Blicher - sax / Uffe Steen - guitar / Jacob Christoffersen - piano / Thomas Vang - bas / Morten Ærø - trommer


www.MichaelBlicher.dk  
  

(3147 antal ord i denne tekst) (11634 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.