Dansk Engelsk

Startside 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

Festival 2017

KU.Be: Ida Bang & The Blue Tears

Blues Prisen 2017
Mojo: Årets Danske Blues Navn 2017


Brunch & Blues med Melau - Knudsen - Boysen [DK]
Prismen d. 29/9 kl. 11 - Pris 140 kr.

reservation
Der skal bestilles plads til brunchen på
tlf. 82 334520 eller mail: morten.bolvinkel@kff.kk.dk
Halv pris for børn under 10 år !

Som hovedret til denne måneds brunchbuffét i Prismen serveres en god og solid gang jazz-blues
af en ny trio, bestående af jump og boogie pianist par excellence, Hans Knudsen, mundharpevirtuos
Thomas Melau og superguitarist Ronni Boysen.
Trioen mødtes til en studie session i maj og spillede kort efter deres første live-gig på Mojo.
Med hver deres stilmæssige baggrund, men med en fælles kærlighed til de gamle legender,
har de forenet deres kræfter til et mix af jump, jazz og blues, som det kun lyder på de små
intime klubber i New Orleans. Der kan ventes en CD fra trioen senere på året.
Kom og nyd den varme musikalske ret sammen med
en dejlig økologisk brunchbuffet inkl. kaffe, the og saft.


www.hansknudsenjumpband.dk   www.myspace.com/tmelau   www.myspace.com/ronniboysen  
Nande & Sjöblom [DK/S]
Rødovre Centrum d. 29/9 kl. 13 - Fri entré

Delta og Mississippi blues spillet med feeling af to af den nye generations
dedikerede bluesmusikere. Svante Sjöblom og Peter Nande dyrker stilen
til bunds og viser at den gamle førkrigsblues lever i bedste velgående.
Svante Sjöblom er en ung forrygende svensk blues'n'roots guitarist og
sanger med stemme i stil med Tom Waits. Han spiller pre-war blues,
her sammen med årets Blues Navn 2007, Peter Nande, der synger og
spiller mundharpe og trakterer diverse husgeråd.


www.peternande.com   www.myspace.com/svantesjoblom  
Mem Shannon & The Membership Band [US]
Rødovre Centrum d. 28/9 kl. 14 - Fri entré

OG:

Husets Café d. 29/9 kl. 20 - Entré 200 kr. Forsalg: Billetto

Arr. af Copenhagen Blues Festival

Mem Shannon er født i New Orleans i 1959. Inspireret af faderens bluesplader begyndte han i en tidlig alder at spille klarinet og senere guitar.
Efter en koncert med B.B. King blev guitar øvningen intensiveret, og han begyndte at spille i forskellige high-school bands.
Men da faderen døde i 1981, tog han et 'day-job' med at køre taxa for at klare familiens økonomi. Han fortsatte med at spille lidt på deltid,
men vendte først for alvor tilbage til scenen med sit nye band, The Membership Band, på New Orleans Jazz & Heritage Festival i 1991.
Taxa'en blev dog først endeligt parkeret i 1996, et års tid efter udgivelsen af hans debut CD, "A Cab Driver's Blues". Siden har han udgivet
6 CD’er, bl.a. live-CD'en "A Night at Tipitina's”, byens berømte live club, og vundet eller været nomineret til flere "Best of" priser, inkl. flere
nomineringer til Blues Music Awards (tidl. W.C. Handy Award).

Mem Shannon var det første nye store talent i New Orleans i lang tid, og hans optrædender på byens årlige festival gav ham et stort publikum,
også festivalgæster fra udlandet, og så var grunden lagt også til en international karriere.
Shannon er en fremragende sanger, guitarist og sangskriver, og han kombinerer elementer af funk, swamp rock, rock'n'roll, jazz, blues og
gospel i sit guitarspil, og synger sine sange med en fængslende dyb og sjælfuld stemme. Også bandet behersker alle de helt specielle
New Orleans discipliner, fed blues-baseret, men luftig lyd, funky rytmegruppe og stærke soli.br>
Et par presse citater:
"En mand der undgår udslidte blues klicheer. Mem skifter elegant fra funk til jazz, rock og dybtfølte ballader”.
”Ingen anden kunstner på blues scenen har så meget vid, indsigt og medfølelse til at kunne skrive sange med så vidtfavnende temaer".
“Mem Shannon er helt sikkert en af de mest undervurderede guitarister i branchen. Han er også en af de mest nyskabende sangere”.

Denne lørdag byder på 2 festival koncerter med Mem Shannon, først kl. 14 i Rødovre Centrum,
og kl. 20 i Husets Café - byens hotteste blues club denne aften.


Mem D. Shannon Jr. - vokal/gui / Keiko Komaki - keyb. / William Donald Repholz - bas / Robert Wayne Maureau - trommer


www.memshannon.com   www.myspace.com/memshannon  

Som optakt til koncerten i Huset spiller kanadiske David 'Boxcar' Gates et kort solo show.
Han spiller Piedmont blues med en blændende bottleneck slide og fingerpicking teknik.
Han graver dybt tilbage til rødderne og er inspireret af sydstaternes gamle country-blues
mestre, men giver stilen nyt liv med stor spilleglæde og en frisk ragtime stil.
Han har på få år udviklet sig til et af Canadas aller største roots talenter.
Se mere under omtalerne gredag.

www.davidboxcargates.com  
Øl smagning v/Mik Schack [DK]
Bartof Café d. 29/9 kl. 18:30 - Entré 175 kr. Forsalg: Billetto

Der skal ikke herske tvivl om, at Mik Schack er vild med øl.
I et finurligt og sjovt foredrag fortæller han, hvorfor 'Øl viser vejen' eller 'Øl er Gud'.
Foruden kontante meninger om dit og dat får man smage på 5 særligt udvalgte øl.
Mik, hvis fulde navn er Michael Hans greve Schack, var i mange år ansat ved DR,
men er især blevet kendt for sit program, Hjemmeservice om god mad, gode øller
og god musik. Musikken denne aften leveres efter foredrag og smagning af en
celeber Blues Jamboree.
Bemærk: særskilt entré for de to arrangementer.


Mike Andersen & Jens Kristian Dam [DK]
Café 5-Øren d. 29/9 kl. 19 - Fri entré

Med denne duo kan man opleve Mike Andersen synge og spille blues og soul
på steder, som ikke rigtigt har plads til e Mike Andersens store band.
”Jeg elsker mit fantastiske live-band, men har også behov for at tage ud med
et nedkogt og mere intimt set-up”, siger Mike.

Med sig har han bandets trommeslager, Jens Kristian Dam, som også er en
fabelagtig pianist. De to har i mange år dyrket en fælles passion for Ray Charles,
og det er blevet til utallige stue- og køkken-sessions.
Det er denne intime oplevelse de nu tager rundt og deler med publikum.
Mike synger og spiller guitar, og Jens Kristian spiller piano samtidig med at
han spiller hihat/stortromme med fødderne!

www.mikeandersen.com   www.myspace.com/mikeandersenmyspace  
Shawn Pittman [US]
Mojo d. 29/9 kl. 19 - åbner kl. 18 - Entré 100 kr. Forsalg: Mojo

Der er dømt Texas guitar show denne lørdag i Mojo.
Shawn Pittman spiller Texas blues, så det er til at forstå. Det høres tydeligt på hans 10 indspilninger,
hans guitarstil er stærkt inspireret af Albert King og Jimmie Vaughan, enkelt men kraftfuldt.
Født og opvokset i Oklahoma gik han som 8 årig igang med sin musikalske uddannelse, først klaver,
siden guitar, inspireret af bl.a. Lightnin’ Hopkins and Muddy Waters.
17 år gammel flyttede han til Dallas i Texas for at studere musik, og her mødte han Sam Myers,
som fik stor betydning for Shawns musik. I -96 kom den første CD, “Blues From Dallas” og i -98
“Something’s Gotta Give”. Han spillede en tid rytmeguitar i Susan Tedeschi Band, inden han flyttede
til Austin, hvor han indspillede sin 3. CD, “Full Circle” med Stevie Ray Vaughan’s band Double Trouble.
På "Edge of the world" fra 2011 spiller han alting selv undtagen sax, som han har overladt til produceren.


Shawn Pittman - guitar/vokal / Travis Swanson - guitar / Ben Eisenberg - bas / Andy Martin - trommer


www.shawnpittman.com  
Blues Jamboree med Harman/Sjöblom/Banks/Nande/Larsson [US/DK/S]
Bartof Café d. 29/9 kl. 21 - Entré 100 kr. Forsalg: Billetto

James ’Icepick’ Harman er fra Aniston, Alabama, men bor nu i Californien.
Han har været aktiv i West Coast blues'en i snart 50 år, har udgivet mere end
30 albums, og har opnået ry som en legendarisk og ikonisk sanger, mundharpe
spiller og komponist indenfor genren.
Hans tekster er hele små historier, og alt andet end blues klichéer og simple rim,
afspejler en personlighed fuld af humor og sproglig idérigdom om alle livets små
og store genvordigheder.
Denne aften en han stjernen i Nande & co.'s musikalske koncept, Blues Jamboree,
som med skiftende konstellationer har spillet over hele landet det sidste par år.


James Harman - vokal/harpe / Paul Banks - vokal/guitar/mandolin / Svante Sjöblom - vokal/guitar / Peter Nande: harpe/bas / David Larsson: perc.


www.jamesharman.com   www.myspace.com/jamesharmanband  
Big Mama [DK]
Karens Minde Kulturhus d. 29/9 kl. 21 - Entré 80 kr. Forsalg: ebillet

Big Mama var i starten af -80'erne et af landets flittigst turnérende bluesrock bands, som
sammen med bl.a. Delta Blues Band var med til at skyde blues boomet i 80’erne i gang.
Bandet udgav i 1981 LP'en "Big Mama" med Alexis Korner, efterfulgt af en LP med Luther
Allison og "Gul feber" i -82.
Bandet er nu igen klar til at indtage den danske musikscene med deres personlige bluesrock,
bl.a. med numre fra deres nye CD, "Working for the man". De nu midaldrende medlemmer
øser af erfaringen fra både den danske og den internationale scene. Med afstikkere til andre
genrer er de alle 'vendt hjem' til deres Rhythm'n'Blues. Repertoiret er dels egne kompositioner,
dels klassikere, udsat for Big Mamas fortolkninger og arrangementer, og rummer alt fra egne
spritnye kompositioner til traditionelle bluestravere.


Børge Biceps - vokal/guitar / Kjeld Lauritzen - keyb.


www.bigmama.dk  
Risager & Balsgaard [DK]
Søhesten d. 29/9 kl. 21 - Fri entré

Risager og Balsgaard har spillet sammen i 15 år, og er en dynamisk og
sammenspillet duo, der balancerer mellem Risagers kraftfulde vocal og
guitar, og Balsgaards rullende boogie-piano.
Stilen er pulveriserende New Orleans boogie blues, med både egne
numre og fortolkninger af gamle klassikere.

Begge de herrer huserer også i Thorbjørn Risager Band, som fortsætter
sin succesrige internationale tour de force. Hele bandet kan høres på Mojo
fredag aften, men man kan stadig være heldig at høre musikken i dette
mere intime duo format.

www.risager.info   www.myspace.com/thorbjornrisager  
H.P. Lange and Delta Connection [DK]
Café Blågårds Apotek d. 29/9 kl. 21 - Entré 20 kr.

H.P. står som en af vores stærkeste og mest autentiske udøvere af den akustiske
roots- og bluestradition, som han spiller med en karakteristisk finger-pickin’ teknik,
og han fik sidste år blues prisen "Årets Danske Blues Navn" for lang og tro tjeneste
indenfor genren.
Siden midt-firserne har han som solist spillet landet tyndt og rejst i store dele af Europa
og USA. Han har spillet med så markante folk som Cedric Burnside, John Mooney og
Kenny Brown, som i 2007 besøgte København og spillede flere festival koncerter, bl.a.
med H.P. og med The Healers.
R.L. Burnsides Hill Country blues har efterladt et stærkt indtryk på H.P, og det høres i
hans solo-spil såvel som i hans meget autentiske trio, The Delta Connection, dannet i 2006.


H.P. Lange - vokal/guitar/steel / Paul Junior - bas / Søren Poulsen - trommer


www.hplange.dk  
The Fried Okra Band [DK]
The Brass Monkey d. 29/9 kl. 21 - Entré 60 kr.

Navnet klinger af en ægte amerikansk sydstatsspecialitet, men det klinger også af
så meget andet. The Fried Okra Band hører til i den alternative, dansk komponerede
blues- og rootsgenre, og har i flere år nærmest haft monopol på deres North Mississippi
hill country blues. Live handler det om groovet og relationen til publikum og , og det er
nærværende, hedt, sprødt og overraskende som en rygende varm “ny nordisk” gryderet...
Den oprindelige duo fra 2003 med Morten Lunn og Thomas Foldberg spiller nu som trio
eller kvartet - med sousafon i stedet for den traditionelle bas.
Bandet skriver selv det meste af materialet og har 2 CDér ude, "This is your Chance, Baby!",
nomineret til en Danish Music Awards Folk i 2008, og "Black Cherry" fra 2009, og ny på vej.


Fried Okra er : Morten Lunn - vokal/guitar / Thomas Foldberg - harpe/guitar / Thomas Crawfurd - trommer


www.friedokraband.dk  
One-Eyed Mule [DK]
BETA d. 29/9 kl. 22 - Entré 100 kr.

One-Eyed Mule er americana i en skøn blanding af country/folk/rock/blues.
Bandet har den italienske filmkomponist Ennio Morricone og hans karakteristiske
lydlandskaber som inspirationskilde, og det er da også nærmest en americana-film,
de har kørende med smukt vekslende melankolske, tilbagelænede rootsnumre og
tempofyldt, støvet rock. Bandet debuterede i 2006 med "Hobo in the Land of Love"
og i 2008 kom "From the Beats to the Bible", hvor sangen "Where You Don’t Belong"
røg på soundtracket til US-serien "The Cleaner".
I 2010 kom det 3. album "Drifting to a Happy Place", og samme år havde bandet sin
oversøiske debut, da de i marts optrådte på den amerikanske branchefestival South by
Southwest. Den nye CD "When Tomorrow Comes" udvider bandets udtryk med både
boogie, ragtime og krautrock! Med deres instrument-mix af alm. guitarer, kontrabas og
trommer og trædeorgel, jødehape, sitar, banjo og sav, fylder One-Eyed Mule stadig nye
ingredienser i deres helt egen musikalske smeltedigel.


Rasmus Dall - guitar/vokal / Søren Lynggaard Andersen - guitar/keyb. / Uffe Ipsen - bas/guitar/keyb. / Simon Meiner - trommer/perc./xylopfon


www.one-eyedmule.com   www.myspace.com/oneeyedmule  
Tobacco [DK]
Mojo d. 29/9 kl. 22 - Entré 120 kr. Forsalg: Mojo

Tobacco kalder sig selv for Danmarks bedste vaskebrætorkester.
Deres repertoire kan sammenlignes med en god gang musikalsk jambalaya, hvor
alt godt fra den amerikanske musiktradition såsom country blues, spirituals,ragtime,
zydeco og "Goddamn Hillbilly" blandes sammen og smages til med en energisk
sceneoptræden, firestemmigt kor og pumpende lokomotivrytme.
Tobacco blev dannet i efteråret 2001 og har siden da spillet en lang række koncerter
i Danmark og Polen. Mange kender dem fra deres tid som husorkester i det direkte
TV-talkshow ”ZULU Late Night”. I showet optrådte Tobacco som backingband for
navne som f.eks. Medina, Rasmus Nøhr, Basim, Aura og Julie Berthelsen.


Poorboy Poul - vokal/guitar / Ronni Øhlers Pedersen - vaskebræt/skeer / Rasmus Nissen - bas / Jesper Andersen: keyb


www.tobacco.dk  

02.00 Natdisco
Michael Blichers Blues Allstars [DK]
La Fontaine d. 29/9 kl. 22 - Entré 80 kr.

La Fontaine sætter hvert år et særligt jazz-blues program til blues festivalen,
så der er noget for både jazz- og blues folket.

Michael Blicher, der til dagligt leder Astro Buddha Agogo, The KutiMangoes og ,
Radiostar, har sat et specielt allstar hold til La Fontaines 2 blues festival aftener.
Musikerne er håndplukket fra de bedste orkestre i landet, som deler Michaels
begejstring for Ray Charles, BB King, Cannonball, Mingus m.fl.


Michael Blicher - sax/fløjte / Uffe Steen - guitar / Jacob Christoffersen - keyb. / Jakob Falgren - bas / Espen Laub von Lillienskjold: trommer


www.michaelblicher.dk  
  

(3038 antal ord i denne tekst) (5153 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2017. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.