Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

CBF Facebook

Miriam Mandipira og Delta Blues Band [ZW/DK]
Rødovre Centrum d. 29/9 kl. 13 - Fri entré

Delta Blues Band har siden deres "Checkin' In" CD i 2009 haft et frugtbart samarbejde med
Miriam Mandipira. Hun har spillet koncerter i hele Skandinavien, nu senest med stor succes
på Jonstrup Jazzfestival og på Malmø Bluesfestival. I foråret fyldte hun Palladium Teatern i
Malmø, hvor hun havde Delta Blues Band som sin backinggruppe. Det medførte at hun også
medvirker på Delta´s nye CD, "Stonewashed", der udkommer i forbindelse med Copenhagen
Blues Festival.
Malmö festivalen skrev: "Här kan vi verkligen tala om världklass! Blues och soul i sin absolut
bästa framtoning. Miriam som höll publiken i ett andlöst grepp på Palladiumteatern i nov. 2012
och med hjälp av den danska bluesgurun Troels Jensen, som leder bandet".

Miriam Mandipira er fra Zimbabwe og begyndte at synge i en meget ung alder.
I 1996 blev hun frontfigur i bandet Luck Street Blues, som hun spillede med indtil hun flyttede
til Sydafrika i 2005, hvor hun bl.a. spillede med et af landets førende bluesbands, Strange Brew.
Hun er blevet betegnet som en af Zimbabwes allerbedste jazz/blues sangerinder, og nævnes i
både sit hjemland og i Sydafrika, som det sydlige Afrikas ’Queen of the blues’.
Miriam er en kraftfuld sangerinde med en meget bred musikalsk horisont, inspireret af forbilleder
som Ella Fitzgerald, Shirley Brown, Bessie Smith og Aretha Franklin.
I foråret 2007 flyttede hun til Danmark, hvor hun nu dyrker sit store musikalske talent i forskellige
band-konstellationer, fra ren blues til soul, gospel og jazz.


Miriam Mandipira: vokal / Troels Jensen - vokal/guitar/piano / Jørgen Lang - vokal/harpe / Thomas Puggaard Müller - guitar / Knut Henriksen - bas / Asmus Jensen - trommer


www.mandipira.dk   www.myspace.com/gondohmusic   www.deltabluesband.com  
Franck "Paris Slim" Goldwasser [US]
Rødovre Centrum d. 29/9 kl. 14 - Fri entré

Guitaristen Frank "Paris Slim" Goldwasser blev født i Paris, Frankirg i 1960, men flyttede til
San Francisco som 21 årig, hvor han hurtigt fik ry som en meget dygtig guitarist, og siden
har opbygget en imponerende karriere. Han kom til at spille med store navne som Big Mama
Thornton, Jimmy McCracklin, Lowell Fulson, Percy Mayfield og Charlie Musselwhite.
Som del af den faste stab i Delta Groove Records har han indspillet med bl.a. Pinetop Perkins,
Hubert Sumlin, Willie “Big Eyes” Smith og ikke mindst The Mannish Boys, både i studiet og på turné.


Franck Goldwasser: vokal/guitar / Guillaume “Mig” Toquereau - bas / Fabrice Bessouat - trommer


www.myspace.com/franckgold  

BLUES GUDSTJENESTE

The "Highway Blues and the Heavenly Journey

Efter gudstjenesten koncert med Kenn Lending Blues Band [DK])
Grundtvigs Kirke d. 30/9 kl. 14 - Fri entré

Bluesgudstjenesten afholdes i Grundtvigs Kirkes krypt.
Pastor Palle Kongsgaard prædiker over temaet:
"The Highway Blues and the Heavenly Journey"

Bluesmusikken holder fast i, at livet har mørke sider, og at mennesker overlades til fattigdom og lidelse.
Den ensomme vandrer på the Highway er et klassisk bluesbillede på ensomhed, angst, kærlighedssorg
og social udstødelse. Med sin sorte realisme åbner bluesen samtidig op mod lyset. Smerten har rødder
i visionen om en anden verden af befrielse og himmelske retfærdighed.
Og blues'en skræller fortrængning, falsk spiritualitet og kirkelighed væk, så himlen rører jorden som håb
på vejen.

På sin seneste CD, ”Flying High”, blander Kenn Lending Highway Blues'en med en gospeltone og i
gudstjenesten sættes hans sange sammen med det bibelske budskab til et bud på, hvor himmel-
billederne rører vores tilværelse med stress og falske lykkebilleder.

Efter gudstjenesten spiller bandet en kort koncert.


Kenn Lending - vokal/guitar / Dan Hemmer - piano/orgel / Dan Rasmussen - bas / Esben Duus - trommer


www.lending.dk   www.myspace.com/kennlending   www.grundtvigskirke.dk  
Blues Cruise med Tim Lothar & Peter Nande [DK]
Canal Tours d. 30/9 kl. 15 - Turbillet 150 kr. Forsalg Canal Tours

Lørdag og søndag eftermiddag rykker blues'en ud på vandet med Canal Tours.
Søndag leverer Lohtar og Nande deres underholdende Delta blues show om bord.
De sætter den spontane spilleglæde i højsædet, når de udforsker den tidlige blues fra Mississippis
landdistrikter, bevæbnet med diverse instrumenter. De synger begge to, Lothar spiller guitar plus
tromme og hi-hat med fødderne, og Nande håndterer mundharpe, jug, vaskebalje bas, skeer og
percussion. Lothar og Nande er solidt etablerede musikere, hver for sig og som duo.
De har begge fået festivalens pris, "Årets Danske Blues Navn" for deres engagerede indsats i
blues'ens tjeneste.

Bemærk: turen starter og ender i Nyhavn ud for nr. 3.


www.lotharnande.com   www.myspace.com/lotharnande  
René Evald & Poor Folks [DK]
Bartof Café d. 30/9 kl. 15 - Entré 70 kr. Forsalg: Billetto

VI ER KEDE AF AT MEDDELE, AT BARTOF HAR AFLYST DENNE KONCERT !

Den brilliante guitarist og sanger René Evald har været på den danske musikscene
siden de sene tressere og spiller en luftig og bouncy roots-rock/Americana blues.
På sit seneste album ”Copenhagen Time” præsenterer René nuancer af blues, folk
og rock. Han giver sangene sin helt egen fortolkning. med intensitet, tilbageholdt
ekvilibrisme og perfektionering af enkeltheden.
Det canadiske Real Blues Magazine har CD'en “Copenhagen Time” på sin liste over
verdens bedste bluesudgivelser.


René Evald: vokal/el/slide/aku guitar / Lars Krarup - guitar/kor / Jens Elbøl - bas / Jesper Thorup - trommer


www.reneevald.com   www.myspace.com/reneevald  
Roots Jam med Tim Lothar [DK]
Mojo d. 30/9 kl. 21:30 - Fri entré

Traditionen tro runder Mojo Copenhagen Blues Festival af med en akustisk søndagsjam.
Denne gang med Tim Lothar som aftenens vært. Efter 25 år som trommeslager i bandet
Lightnin’ Moe begyndte Tim at dyrke sangen og den akustiske bluesguitar for at udforske
klassisk amerikansk Delta Blues. Med indiskutabelt talent og stor musikalitet startede Tim
en helt ny karriere som solist, og kunne efter få år udsende en af de mest anmelder-roste
danske blues-CD’er. Nu, 8 år senere, er det også blevet til en "Årets Danske Blues Navn"
i 2008 og en DMA i 2009, plus stor international anerkendelse, som giver mange jobs over
hele Europa, både solo og sammen med duo-makkeren Peter Nande.
Ikke noget dårligt karriere-skift !


www.timlothar.com  
  

(1282 antal ord i denne tekst) (9933 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2019. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.