Dansk Engelsk

Startside 
Program 
Blues Pris 
Blues på CD 
Foto Album 
Arkiv 
Foreningen 
Kontakt 
Links 

Sponsorer

Vær venlig at klikke

Festival 2017

Pilegården: Barflies

Blues Prisen 2017
Mojo: Årets Danske Blues Navn 2017


2 x 335 [DK]
Rødovre Centrum d. 25/9 kl. 16.30 - Fri entré

Rødovre Centrum åbner deres festival program i år med Torben Rønholt og Peter Klitgård,
her under navnet "2 x 335". De er måske bedre kendt som 2/3 af The Barflies, men også
for hver deres 40-årige karriere i bands som Smalltown Blues Band, Delta Blues Band,
Blues Train, Krølle Eriks Blues Band m.fl. Rønholts vokal og slideguitar er i særklasse
og Klitgård spiller en udtryksfuld og sofistikeret bluesguitar.
Så er bluesfestivalen i gang i Rødovre !

www.bluesinc.dk  
John Primer & Copenhagen Slim Band [US/DK]
Rødovre Centrum d. 25/9 kl. 17.30 - Fri entré

John Primer er indbegrebet af klassisk Chicago Blues - "The Real Deal". Primer har spillet bluesguitar
siden starten af 60’erne og blev en efterspurgt side-man på rytme-, lead- og slide guitar. Han har spillet
med i Willie Dixons Chicago All-Stars band, i Muddy Waters band, og i Magic Slim & the Teardrops.
Med sin store stemme og sit gnistrende guitarspil står han over de fleste.
Et glædeligt gensyn med en af Chicago blues'ens sande fakkelbærere, også denne gang backet af
Copenhagen Slim Band.
Læs mere under Huset-KBH kl. 20


www.johnprimerblues.com   www.nissethorbjoern.dk/home-2/john-primer-dk  
Charlie Scott's Blues All Stars [DK]
Charlie Scott's d. 25/9 kl. 17 - Fri entré

Charlie Scott's Blues All Stars spiller blues og beslægtet roots-musik i alle afskygninger,
stærkt inspireret af New Orleans-musikken, krydret med nogle af sangerinden Kira's personlige
sange - musik til øre og fødder.
Dette særligt sammensatte bluesfestival band leverer en gang udadvendt, stor-swingende,
funky jazz og blues med en god blanding af rutine og ungt blod, og med den legendariske
Hans Knudsen ved tangenterne.


Hans Knudsen - vokal/piano / Kira Martini - vokal/gui / Finn Poulsen - gui/mundh./ Ole Skipper - bas / Niclas Bardeleben - trommer


www.hansknudsenjumpband.dk  
Artist Talk" med Paul Oscher [US]
Hovedbiblioteket d. 25/9 kl. 17 - Fri entré

Hovedbiblioteket inviterer igen i år under Copenhagen Blues Festival på en "Artist Talk".
Også denne gang med en ægte Chicago bluesman, Paul Oscher.
Han optræder med sit fantastiske "Alone With The Blues" show flere steder under årets festival.
Publikum kan, ud over at høre fornem blues, også glæde sig til at høre historien om en af Chicago
Blues'ens mest produktive perioder og Paul Oschers egne oplevelser, for eks. fra hans tid som
mundharpespiller i selveste Muddy Waters' band, og bandets pladeindspilninger i det legendariske
Chess studie. Find torsdagens "Artist Talk" her: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Se meget mere om Paul Oscher under torsdagens og fredagens koncerter.


www.pauloscher.com  
Miriam Mandipira Band [ZW/DK]
Biblioteket NV

Biblioteket på Rentermestervej byder ind på årets bluesfestival med en koncert med
Miriam Mandipira og hendes favorit blues venner. Med en kasse fuld af gode gamle
blues klassikere og en dosis soul leverer bandet et show med noget for enhver smag.
Det bliver en fest, så kom glad og tag endelig et par venner med til en af byens nyeste
og bedste koncertsale.


Miriam Mandipira - vokal / Kristian Hoffmann - gui / Martin Mattuck - bas / surprise guest på trommer


www.mandipira.dk   www.myspace.com/gondohmusic  
Jes Holtsø & Morten Wittrock [DK]
Mojo d. 25/9 kl. 19 - åbner kl. 18 - Entré 60 kr. - Forsalg: Mojo

Jes Holtsø og Morten Wittrock har i snart mange år markeret sig som et solidt navn
på den danske bluesscene. Nu er duoen på vej ud til sin entusiastiske fanskare med
en ny CD, et dansksproget rock og bluesalbum. Jes Holtsø fik i 2012 festivalens pris
"Årets Danske Blues Navn".

Jes Holtsø - vokal/mundharpe / Morten Wittrock: vokal/piano


www.myspace.com/mortenwittrock  
Franck White - Christian Frank og Jan Harbeck [DK]
Metronomen - d. 25/9 kl. 20 - Entré 50 kr.

Franck White og Christian Frank har i mange år dyrket den traditionelle Chicago blues og givet et utal
af koncerter, enten som duo, trio med Ronni Boysen, eller kvartet med Hugo Rasmussen og Kresten
Osgood. Nu har den rutinerede duo slået sig sammen med saxofonisten Jan Harbeck.
De fik optaget en koncert under vinterjazz festivalen tidl. i år, og resultatet blev CD'en "Franck Alive",
som nu er klar til release ved årets blues festival. Kom og vær med til at fejre aftenens release-koncert
i Metronomen på Frederiksberg. Der er et glas vin til alle fremmødte og særpris på CD´en.
Få dertil en speciel koncertoplevelse med 3 af de ypperste musikere herhjemme indenfor blues og jazz.


Franck White - vokal/mundharpe / Christian Frank - gui / Jan Harbeck - sax


www.franckwhite.dk   www.christianfrank.dk  
John Primer & Copenhagen Slim Band [US/DK]
HUSET-KBH d. 25/9 kl. 20 - Entré 150 kr. - Forsalg: Billetto

John Primer er født i Mississippi i 1945, og da han var 18 år gammel, rejste han til Chicago, hvor
hani 1974 startede som guitarist på den legendariske blues club Theresa’s Lounge. Han er stærkt
influeret af Sammy Lawhorn, som lærte ham at spille slideguitar. I 1979 blev han en del af Willie
Dixons “The Chicago Blues All-Stars” og spillede herefter med Muddy Waters Band.
John Primer har en hel del priser og nomineringer bag sig - inkl. en til den amerikanske Grammy
Award - og han er i år nomineret til Blues Music Award'en “Traditional Blues Male Artist of the Year”!
Efter Muddy Waters' død i 1983 var Primer de næste 14 år med i Magic Slim's band, the Teardrops,
I 1997 startede hans solokarriere hos pladeselskabet Wolf Records, nu under sit Chicago navn,
John “The Real Deal” Primer.







John Primer og Nisse Thorbjørn spillede sammen første gang i Chicago, hvor Nisse Thorbjørn
var med som gæstesolist, inviteret på scenen af mundharpespilleren i John Primers band,
og det var i Chicago, at Nisse for første gang blev kaldt “Copenhagen Slim”.
Nisse Thorbjørn vandt prisen som “Årets Danske Bluesnavn” i 2009 efter udgivelsen af debuten
“CPH SLIM”, der blev anmeldt til 4 hjerter i den danske kulturavis Politiken. Han har sidenhen
turneret med sit Copenhagen Slim Band, og det er også blevet til flere turnéer med John Primer.
De har optrådt sammen på diverse festivaler i Danmark og Sverige, bl.a. den svenske Åmål Blues
Festival i 2013.
John Primer spillede på Copenhagen Blues Festival i 2011, og man kan nu genopleve mødet
mellem disse to generationers vaskeægte bluesmænd !



Duoen 2 x 335 med Torben Rønholt og Peter Klitgård får æren af at varme op
for aftenens hovednavn, John Primer.
Skal det være fint og følsomt eller eksploderende og beskidt, så bliver det det !
De to skal i hvert fald nok få stemningen i top.

Se mere under Rødovre tidl. samme dag.


John Primer - vokal/gui / Nisse Thorbjørn - vokal/mundharpe/gui / Rune Højmark - gui / Jonas Starcke - bas / Michael Strange - trommer


www.johnprimerblues.com   www.nissethorbjoern.dk/home-2/john-primer-dk  
Paul Oscher - " Alone With the Blues" [US]
Bartof Café d. 25/9 kl. 21 - Entré 70 kr.- Forsalg: Billetto

Copenhagen Blues Festival har inviteret Paul Oscher til byen, hvor han optræder ved flere
forskellige arrangementer torsdag og fredag, bl.a. en "Artist Talk" på Hovedbiblioteket, en
matiné koncert i Rødovre Centrum, og en dobbelt-koncert i Huset med Larry McCray.
Denne aften på Bartof kan Paul Oscher opleves i fuld koncert som det store Chicago-ikon,
og det multi-instrument talent, han er, med en stor vokal, helt fantastisk mundharpe - og
bas-harpe ! .og skiftevis guitar- og piano akkompagnement.


www.pauloscher.com  
Freddy & The Phantoms [DK]
PH Caféen d. 25/9 kl. 21 - Entré 75 kr. - Forsalg: phbooking.dk

Det københavnske band Freddy & the Phantoms er klar med et nyt album efter et forår, hvor de
har været på tur med stand-up komikeren Frank Hvam. Med albummet "Times of Division" har
bandet og forsanger Frederik Schnoor stået ved bluesmusikkens klassiske crossroad, for det
er lyden af rendyrket riff-rock, tilsat fuzz, guitarharmonier, distortet hammondorgel og forrygende
rå vokalpræstation.

Frederik Schnoor - : vokal/gui/mundharpe / Morten Rahm - gui/pedalsteel / Anders Haahr - keyb. / Mads Wilken - bas / Rune Hansen: trommer


www.freddyandthephantoms.com  
Bluesfestival-Jam
Mojo d. 25/9 kl. 22 - Entré 30 kr.

Jam værter: Rainy James - Jake Green - Marko Diallo - Laust Nielsen

Det er bluesfestival og traditionen tro er der så en specielt sprudlende blues festival jam
Der er indkaldt forstærkning i anledningen af festivalen, derfor er det Rainy James der
fører ordet og Jake Green der leverer guitaren. Super-rytmegruppen Marco og Laust
lægger bunden og styrer forløbet.
Åben scene med masser af potentiale, så kom og lyt eller giv dit besyv med!
Efter deres indledende sæt kan der resten af natten jam'es løs, enten med
dem eller på anden vis. Så kom og spil med i blues festivalen !


  

(1947 antal ord i denne tekst) (1781 hits)   Printervenlig side

© Foreningen Copenhagen Blues Festival 2004 - 2017. All rights reserved.
Logoer og brands på siden tilhører de respektive ejere.