Troels Jensen/HP Lange/Hugo Rasmussen/Jarno Varsted
Blågårds Apotek kl. 21:00
Entré 20,-
Troels Jensen og H.P. Lange har duo'et længe, og allerede med deres første cd i 2000, "Take me home", høstede de en Danish Music Award. Troels Jensen, bl.a. kendt for Delta Blues Band og The Healers, har spillet blues gennem snart 40 år og har fået status som dansk bluesmusiks "Grand Old Man". Fuldt fortjent fik han i 2002 som den første Copenhagen Blues Festivals pris "Årets Danske Blues Navn". Den lidt yngre H.P. Lange har efter 15 år på scenen bl.a. gjort sig bemærket med en Danish Music Award for årets roots-udgivelse i år 2000 med cd'en" "Ain't Jivin'. Siden "Take me home" har de turneret over hele Danmark, og er nu ude med en ny cd, "Along side the blues" med en lidt udvidet besætning. Se frem til en tæt og intim akustisk bluesaften på Blågårds Apotek med improvisationer og historier fra det virkelige liv.
Troels Jensen-vokal/guitar/piano, H.P. Lange-vokal/guitar/National steel, Hugo Rasmussen-kontrabas, Jarno Varsted-mundharpe
www.hplange.dk
www.healers.dk
|